#9 – Trækker du vejret rigtigt?

24. juli 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Vi er nok nået dertil, hvor de fleste herhjemme er i gang med ferie (eller også sidder du alleryderst på kontorstolen og må nive dig i armen for ikke at komme til at skrige næste gang, nogen uploader et billede af deres eksotiske sommer). Uanset hvad kan det indimellem være svært at finde det helt lave gear, når man normalt kører en relativt hektisk livsstil. Jeg benytter mig gladeligt af såkaldte micro-naps, altså alt hvad jeg kan få af små lure i løbet af dagen. Jeg vågner som regel tidligt, og når resten af familien kommer dryssende og vi har spist sen morgenmad, så begynder jeg at få lyst til den første lur. Jeg snupper også gerne én om eftermiddagen. Og så øver jeg mig på at få en ordentlig vejrtrækning. Der er dem, og de er ikke få, der hævder, at dårlig vejrtrækning, som langt de fleste af os lider af, bliver den nye livsstilssygdom for det har en række (alvorlige) konsekvenser for krop og hjerne, når vi ikke trækker vejret ordentligt. Og for din hud, ej at forglemme. Jeg elsker den fermenterede Breathing Tea fra koreanske EDO, som udover at få mig til at huske mentalt at trække vejret, når jeg drikker (og brygger) den, også gør mig mere fokuseret. Og så fik jeg på et tidspunkt denne fine lille vejrtrækningsøvelse, som Vichy lavede i forbindelse med lanceringen af deres Slow Âge-produkt for et halvt års tid siden. For os, der måtte være ved at kløjs i vejrtrækningsøvelserne, er den virkelig let og effektiv. Prøv selv lige her. 

Og har du i øvrigt svært ved at sove, når det er lyst, så er der hjælp at hente lige her. 

 

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 24, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Og så fik de koreanske teer også et par fine ord med på vejen

26. februar 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

En god mavefornemmelse kalder Eurowoman mine fine koreanske fermenterede teer som jeg har slået et slag for flere gange herinde. Det er i deres nye nummer og det er dejligt at se, hvor mange, der har fået øjnene op for den koreanske te-terapi. I julemåneden var det Light Tea-versionen, der hittede gevaldigt (den er god til oppustede maver og balance i systemet) og den er stadig virkelig populær hos mange af jer. Selv er jeg storforbruger af den, der hedder Breathing, der rykker rigtig meget lige nu hos alle (os), der døjer med tidens tarvelige hoste og forkølelse. Good Night er også rigtig god i disse måneder (den skal drikkes i løbet af dagen og ikke lige op til søvnen. Der er jo ikke noget ved at falde dejligt i søvn og så skulle op for at tisse, vel?), mens Relief er til alle, der lever lige vel hektisk nok. Og så er der Willowy Tea, som Eurowoman har fremhævet. Deres skønhedsredaktør er nemlig gravid og den er helt perfekt til netop gravide, der måtte døje med vand i kroppen (eller hvis du har en tendens til at vågne hver morgen med hævede øjne). Apropos gravide, så finder du min Yummy Mummy-bog inklusive en gave lige her.

De koreanske teer, der er økologiske og ‘wildcrafted’, finder du her.

ilovebeauty koreansk teterapi

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet februar 26, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Breathing is the new yoga

9. oktober 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 3 kommentarer.

Forleden var jeg til en presselancering af et nyt produkt fra Vichy – Slow Âge, hedder det – der er målrettet en såkaldt ’slow’ livsstil, der handler om at trække vejret og lade det hele foregå i et mere roligt tempo (og ja, navnet hentyder selvfølgelig til, at når man gearer ned generelt, så gearer alderstegnene også ned). Vi startede seancen med at trække vejret dybt og roligt, og det er immervæk lettere at nå ind til horden af travle skønhedsredaktører, når alle har trukket vejret helt ned i maven. I gennemsnit trækker vi vejret 12-15 gange i minuttet. Buddhist-munke kan komme helt ned på 6 gange i minuttet under meditation og det kan godt betale sig at forsøge at gøre dem kunsten efter, for trækker du vejret ordentligt og helt ned i maven, kan du fjerne blokeringer og bivirkninger relateret til stress ligesom du kan finde nøglen til din sundhed – og ja, smuk hud – i vejrtrækningen. Jeg bruger selv teer og baderitualer til at nå derhen. Mine favoritter tæller Breathe Bath & Shower Oil fra Aromatheraphy Associates til badet og derudover Breathe-versionen af den koreanske te-terapi, som jeg skrev om forleden (det er her, hvis du skulle have glippet den<<) og som rigtig mange af jer har været forbi min lille skønhedspavillon (eller min skønhedswebshop) for at få fingre i. Breathe Tea har fokus på lungefunktionen, åndedrættet og flowet, og akkurat som de øvrige EDO Tea-versioner består det af fermenteret urtete, der samtidig er god for din mave og hele dit system (find teen lige her<<, hvis du også kunne have brug for at trække vejret lidt dybere – det koster 7,50 kr. om dagen, og det er jo sådan set langt billigere end den latte-to-go til 45 kr., mange af os napper en af om dagen).

Når du trækker vejret helt ned i maven, ilter du hele din krop. Det har også betydning for gløden i din hud. Det skriver jeg mere om i morgen, for jeg er ikke den eneste, der har fokus på netop dét.

Harpers Baazar

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 9, 2016 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.