Om at tage stilling til hvilket forbillede man vil være

17. marts 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 5 kommentarer.

Forleden var jeg til gallapremiere på Disneys nye Beauty & The Beast (tak ELLE!) med fine Emma Watson i hovedrollen (go see, og nej, handlingen byder ikke på overraskelser, men effekterne, overdådigheden, eventyret og ikke mindst Emma Watson er det hele værd). Jeg ved ikke, om det er mig, der har noget med fregner lige nu (læs også her), men jeg lagde mærke til Emmas fregner i filmen, der ikke, som det normalt ses, var dækket med masser af makeup. Naturlig makeup er nemlig hendes klare skønhedsfilosofi og fregnerne var en bevidst beslutning fra hendes side for at vise unge piger, at det er både smukt og ok. Faktisk insisterede hun. Og fregner er ikke den eneste skønhedsbeslutning, hun har taget. Bæredygtighed, økologi og transparens er en anden. Hun elsker (ligesom jeg) Absolution Cosmetics’ læbestifter skabt af Marion Cotillards makeupartist Christophe Danchaud. Yndlingsfarven er denne røde, som jeg også har på hylderne i min lille skønhedspavillon. Emma elsker også lange bade (jep, ligesom mig) med Epsom-salt og olier (‘nothing bad happens in a bath’ som hun har sagt til Into the Gloss). Og så – tada – elsker hun Kure Bazaars neglelakker, fordi de var nogle af de første til at fjerne toulen, formaldehyd, syntetisk kamfer og deslige fra deres formler (der i øvrigt består af 85% naturlige ingredienser) og samtidig formår at lave de smukkeste farver. Denne farve er spottet på Emmas fingre. Hun er cool og tager stilling til, hvilket forbillede hun vil være. Også på skønhedsfronten.

SPAIN-CINEMA-BRITAIN--WATSON

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet marts 17, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.