#bathroomgoals

9. juli 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Nu vi er ved sommertid og ikke mindst sommerdrømme, så har jeg en lille (okay, stor) drøm om at få nyt badeværelse. Ja, faktisk to. For jeg drømmer om at lave et af de små annekser i mit sommerhus om til et baderum med en gammel rustik træbalje, naturbørster, håndlavede sæber og hjemmestrikkede håndklæder. Derhjemme drømmer jeg om en lidt mere chik version. Som badeværelset nedenfor som jeg faldt over på Instagram og synes er noget af det mest fantastiske, jeg længe har set. For mig hænger badeværelser uigenkaldeligt sammen med badekar (også når jeg er på hotel), og jeg begræder den tendens i 1980’erne, hvor alle badekar blev smidt ud til fordel for brusenicher. Jeg ved, at det ikke er den mest bæredygtige skønhedstrend at fylde et badekar med vand. Men den kan så meget for ens velvære, stressniveau, psyke, søvn, ja, jeg kunne blive ved. Mit yndlingsbad er i øvrigt dette (du sover som en baby).

Rigtig god søndag.

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 9, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.