Posts Tagged ‘Aloe Vera’

En kvinde, der læser, er smukkere

16. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg husker tydeligt ’Den kroniske uskyld’ i 1980’erne med Susse Wold og Simone Bendix i hovedrollerne. Den gjorde et kæmpe indtryk på mig i mine teenageår. For nylig mailede jeg med Simone, der i dag er gift med Kasper Winding og bor i Paris, hvorfra hun sælger sine vintage-inspirerede punge Edition Poshette (herhjemme kan du finde dem hos Lot#29 i København), der alle tager udgangspunkt i et bogunivers, fordi Simone faldt over et fransk ordsprog Une femme qui lit est plus belle – altså en kvinde, der læser, er smukkere. Simone er også ansigt for det engelske no nasties hudplejemærke, Mama Mio, der startede med graviditetsprodukter, men i dag laver alt lige fra cellulitecremer til bodylotions. Jeg fik lige et par skønhedstips med på vejen til jer fra Simone. To skønhedsprodukter, som du ikke lever uden? ”Mama Mios cremer, som jeg fik i gave af en veninde, da jeg var gravid og i dag ikke kan leve uden, og aloe vera-gel som regenererer huden.” Dit favorit-skønhedsprodukt? ”Goodbye Stretchmark fra Mama Mio. Jeg bruger den i ansigtet.” Du finder mere om Mama Mio her.  

Foto: Simone Bendix

Inside-out beauty

7. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det er en stor trend i øjeblikket, og det er sikkert ikke gået din næse forbi, at din kost har en stor indflydelse på din ydre skønhed. Så tilføj meget gerne god næring indefra, ikke mindst her i vinterkulden. Jeg kan anbefale et dagligt tilskud af Omega-3, der har en eminent indflydelse, også på din hud, samt masser af frugt og grønt. Kom lidt hørfrøolie i dine smoothie eller juice. Hæld koldpresset jomfruolivenolie over dine grøntsager (det smager også godt med et stykke ristet rugbrød med avocado, olivenolie og lidt havsalt om morgenen). Spis mandler og nødder. Et dagligt aloe vera-shot er også rigtig godt for din hud, og for en masse andre ting i øvrigt. Eksperter hævder, at aloe vera desuden er en god transporter, altså at aloe vera hjælper til bedre at optage andre gode vitaminer og mineraler i kroppen. Du finder opskriften på et aloe vera-shot her, som jeg tidligere har anbefalet, men du kan selvfølgelig også snuppe det rent eller i juice.  

Foto: Backstage Givenchy

Gode vintercremer

7. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I indlægget nedenfor kan du få en idé om, hvad din hud mangler – om det er fedt eller fugt – alt efter, hvordan den reagerer. Der bliver lanceret rigtig mange, ypperlige fugtcremer lige nu, fra Dior til Estée Lauder og Vichy, så har du et favoritmærke, er der stor sandsynlighed for, at du kan finde en ny fugtvariant dér. En klassiker er Cliniques Moisture Surge, der – stadig – er en af de mest fugtgivende cremer, jeg er stødt på. På den mere nærende side er det ingen hemmelighed, at jeg gerne tyer til olier, og masser af dem. Mine vinterfavoritter tæller Skin Rescue Oil fra The Organic Pharmacy, som bruges under din almindelige hudpleje (deres rosencreme til ansigtet er også rigtig god om vinteren), og derudover har jeg altid to ting i mit lille vinterdepot. En balm til kinder og læber (og rundt om næsen, hvis den skulle blive rød af forkølelse eller andet) – her bruger jeg Balm Balms økologiske balm, men er du Eight Hour-fan, så kan den selvfølgelig også bruges – og Avivir Aloe Vera Creme Xtreme, som jeg kommer i ansigtet, på hænderne og hvor som helst, hvor huden er tør. Aloe Vera er jo en fantastisk plante, der både giver masser af fugt og samtidig har en utroligt reparerende effekt på huden.  

 

Foto: Diverse 

Yoghurt og aloe vera

6. juli - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Indrømmet, du kan sagtens bruge dine almindelige plejeprodukter til kroppen, når du har fået skyllet solcremen af. Men har du lyst til lidt ekstra solpleje, så er disse to aftersun-produkter både naturlige, gode og uden overflødige tilsætningsstoffer, der kan irritere huden (det gælder også, hvis du skulle – ak og ve – have fået en smule for meget sol): 1) Det er et gammelt skønhedsråd at komme yoghurt på varm solhud, men det er måske ikke så chikt lige inden en sommercocktailfest. Prøv i stedet græske Korres Yoghurt Cooling Gel med indhold af yoghurt, 2) Aloe vera er kendt for sin kølende og helende effekt. Det kan bruges rent direkte på huden, eller i den nye cremede version, Avivir Aloe Vera After Sun, der er økologisk. 

Foto: Korres, Avivir

Fashionabel aloe vera

28. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

For nylig interviewede modeportalen Cover.dk den excentriske – og altid kulsortklædte – modeconnaisseur Diane Pernet, der var i København i forbindelse filmfestivallen CPH:DOX. Diane Pernet er berømt for sin altid imponerende håropsats, gerne med slør, og sine sorte katteøjesolbriller, som hun altid bærer under de internationale modeuger. Jeg kunne ikke lade være med at bide mærke i Pernets skønhedstip: ”Jeg fik for noget tid siden foræret en aloe vera plante af en god ven. Jeg ved ikke, om det virker, eller om det bare er mig, men hver morgen klipper jeg et lille stykke af bladet og smører i ansigtet, og når det er absorberet, kommer jeg min dagcreme på. Måske er det indbildning, men jeg synes, at min hud bliver så blød og så er det naturens egen skønhedsmaske. Nu er jeg ved at gå i panik, fordi planten snart er brugt!” Jeg sagde jo, at aloe vera var tidens hotteste skønhedskur, og jeg fik en plante til pressemøde forleden, så nu skal jeg se, om det virker. 

 
asvoff_dianepernet-2
 
Foto: Pressefoto 
 

Hvis du vil smøres indefra

26. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I går fejrede jeg 20-års fødselsdag med danske Aloe Vera Group, der med stor sandsynlighed står bag de aloe vera-produkter, du har stående derhjemme. Dér fik jeg serveret aloe vera-shots af forskellig art, som styrker både fordøjelse, immunforsvar og ikke mindst hud. Min favorit var Antiage Shot, der består af 50 ml Drikke Aloe Vera med æblekoncentrat, 1 skefuld frisk granatæble, 50 ml granatæblejuice og en lille håndfuld frosne blåbær, der blendes og serveres med det samme. Selv om der var tale om en 20-års fødselsdag, hører aloe vera i øjeblikket til blandt Hollywoods favoritter, når det kommer til indre – og ydre – skønhedskure.  

slide16

Foto: Aloe Vera Group