#1 Hårvask efter træning

18. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg har fået en mail fra Diana, der søger et par gode tips om hårvask i forbindelse med træning, når det foregår flere gange om ugen. De, der har deltaget i Gun-Britts og mine håraftener, vil vide, at hårvask bør begrænses til et par gange om ugen, eller i al fald hver anden dag, hvis du vil undgå at slide unødigt på dit hår og din hovedbund. Her er Gun-Britts bedste trænings-hårtip: ”Tør håret med en hårtørrer direkte efter træning og kom hårpudder i (Gun-Britt bruger sin egen hårpudder, Star Dust, til formålet). Brug evt. lidt voks eller hårlak til at style håret efterfølgende. Hårpudder tager det overskydende fedtstof i håret og fjerner også eventuel lugt fra træningen. Undgå at skylle håret, da det gør håret tungt.” Jeg kan tilføje, at der snildt går 10 dage mellem Gun-Britts hårvaske uden at det ses overhovedet, og hun træner dagligt. Gun-Britt understreger, at det i høj grad handler om tilvænning – det kan tage et par uger, før du kommer ind i en rytme – og at det ofte er hjernen mere end selve håret, der har svært ved det. Sidstnævnte kan jeg skrive under på. Selv er jeg nået op på maximum 3 dage, før jeg overgiver mig til skyl og shampoo.  

Foto: Alexander Wang 

Tags: , , , ,


Bookmark and Share

9 kommentarer til “ #1 Hårvask efter træning ”

  1. Anonym siger:

    Har du nogen tip til hvad man kan gøre ved skæl/tør hovedbund?

  2. Mette siger:

    Men det tror jeg altså kommer lidt an på, hvad man træner. Når jeg har løbet eller været til bodycombat, så er mit hår altså gennemvådt af sved, og jeg kan ikke forestille mig bare at føntørre det og putte hårpudder i. Føler jeg bliver nødt til at skylle det i det mindste. Mener Gun-brit virkelig at man bare skal føntørre det, når det er vådt af sved?? I så fald er det da værd at prøve af i hvert fald :-)

  3. Karen B. siger:

    Jeg synes, at det er SÅ ulækkert ikke at vaske sit hår, når det trænger til det – og i stedet proppe en masse stylingprodukter i for at gør det ”rent”! Jeg har i årevis forsøgt at tilvænne mit hår til vask hver anden dag, men på andendagen var det altid klasket og fedtet!! Så nu har jeg opgivet og vasker bare mit hår hver dag. Og nu ser det altid velplejet ud og dufter rent:o)

  4. Diana Smail siger:

    Kære Charlotte,
    Tak for svar – det er et super tip jeg ikke lige havde tænkt på.
    Det må jeg straks prøve af.

  5. Charlotte Torpegaard siger:

    Hej ‘anonym’,

    Skæl kommer ofte af en overbehandlet hovedbund, der er kommet ud af balance. I nogle tilfælde kan det klares med en god hovedbundsolie, der kan skabe balance igen. Det kan være en god idé at forhøre sig enten hos en frisør eller på apoteket, da der findes to slags skæl; både tørre og fedtede. Begge kan behandles, men med forskellige produkter.

    Tjek blandt andet produkter fra apotekermærket Vichy og det naturlige hårplejemærke René Furterer, der begge har gode løsninger til skæl.

    Mange hilsner, Charlotte

  6. Charlotte Torpegaard siger:

    Kære Mette og Karen,

    Jeg er helt enig i, at decideret fedtet eller svedigt hår skal vaskes.

    Men faktum er, at en stor grund til, at vores hår fedter så hurtigt til dagligt, er, at de fleste af os overbehandler håret ved at vaske det hver dag. Det både slider på håret og bringer hovedbunden ud af balance. Så det er værd at give det en tanke om morgenen og lige vurdere, om det er nødvendigt med hårvasken.

    En trist bivirkning er, at stadig flere kvinder døjer med enten begyndende hårtab eller de oplever, at håret pludselig bliver tyndere og mere tørt. Men det skal jeg nok tage op her på skønhedsbloggen på et andet tidspunkt.

    Mange hilsner, Charlotte

  7. coco siger:

    Kære Charlotte
    Ville du være sød evt at skrive lidt om brazilian keratin treatment?

    Har hørt at det skulle være helt fantastisk og at håret bliver super skinnende, blødt og får sin sundhed tilbage. Den holder i 3 måneder.

    Jeg ved at de nye behandlinger er uden det omdiskuterede formaldehyld.

    Desuden skulle det gå ind og give håret liv igen da det er keratin, ligesom håret naturligt består af.

    Overvejer selv at få denne behandling.

    har du selv nogle erfaringer med denne behandling?

    God aften:)

    KH
    Coco

  8. Charlotte Torpegaard siger:

    Kære Coco,

    Det kan du tro. Jeg har ikke selv prøvet det, men har fulgt med fra sidelinjen. Jeg poster lidt om det i nær fremtid.

    Mange hilsner, Charlotte

  9. coco siger:

    Kære Charlotte
    det lyder super:)
    Jeg vil gerne have det lavet snart. Jeg synes det lyder som en virkelig effektiv og lovende hår-behandling.
    God aften;)
    KH
    Coco


Skriv en kommentar til denne artikel

  • ILoveBeauty.dk

    • ”You can find inspiration in every-
      thing” And if you can’t look again!

      Ordene er den engelske designer Paul Smiths, og de er blevet en slags ledetråd for mig. De, der har fulgt min færden i magasiner, bøger og tv, vil vide, at jeg elsker at stikke næsen i nye tendenser.
      Så velkommen til min skønhedsblog med trends fra den store, vide verden, som vil få dig til at ryste på hovedet, trække på smilebåndet, skifte indholdet ud i din toilettaske, tænke grønnere, få endnu smukkere hud, og måske endda gøre dig klogere. Mest af alt håber jeg, at de vil inspirere.


      Læs mere på www.charlottetorpegaard.com

    • Charlotte Torpegaard blog
    • BEAUTY INSIDER

      Eksisterer det ultimative skønhedstip?
      Findes den perfekte røde læbestift?
      Er økologi kommet for at blive?
      Virker mirakelcremer?
      Kan du tage ti år af din alder uden nål og tråd?
      Er det rød, hvid eller grøn te, du skal drikke nu?
      Ved du, hvilken mascara, der giver dig de længste vipper?



      VIL DU VIDE DET?


      Tilmeld dig nu og modtag gratis - og oven i hatten -
      mine 10 uundværlige skønhedstips til dagen derpå 
      direkte i din mailbox.


      Navn
      E-mail
       
    • SKØNHED KOMMER INDEFRA
      - men lidt læbestift skader jo ikke.

      Det er titlen på min skønhedsbibel, der udkom 28. oktober 2008, og allerede står på hylderne hos adskillige tusinde kvinder landet over. Bogen er fyldt med viden, oplevelser, tips og tanker om alt lige fra makeupartisternes bedste tricks, og hvordan man bruger brødristeren i skønhedssammenhæng, til hvorfor farmors tørbørstning igen er hot, og hvorfor økologi og grøn bevidsthed er så vigtigt.


    • FÅ SKØNHEDEN SERVERET

      Tilmeld dig som Beauty Insider og få besked om vores skønhedsaftener før alle andre. Vi afholder løbende skønhedsevents rundt omkring i landet, hvor du vil blive underholdt, guidet og ikke mindst klogere på dine skønhedsvaner. For hvad siger vores makeup egentlig om os? Kan du ændre din selvtillid ved at ændre indholdet på dit toiletbord? Hvad har du i virkeligheden brug for? Kender du de bedste tips til makeuppungen? Og til sæsonens look?

    • Beauty Bureau

      Kender du de ti bud for et succesfuldt pressemøde? Har du hørt om begrebet spray and pray? Er du rustet til forbrugernes krav og journalisternes forventninger? Ved du, hvad pre-cyckling er, og hvilke skønhedsmærker, der rykker internationalt?
      Er du klar over, hvordan en målrettet PR-indsats kan vende dine produkter fra so-so til succes?

      Hvis du arbejder professionelt i skønhedsbranchen, er du velkommen i mit
      Beauty Bureau

       

  • Seneste indlæg

  • Mest læste

  • Arkiv

    • RSS feed

      Bookmark and Share


  • disclaimer

    • Nærværende hjemmeside og nyhedsbrev er en personlig blog. Indholdet er derfor udtryk for Charlotte Torpegaards personlige erfaringer og oplevelser og skal således ikke tages som udtryk for de omtalte virksomheders holdninger eller anbefalinger.
      Produktbeskrivelserne på denne hjemmeside er udelukkende til generel information. Ilovebeauty v/Charlotte Torpegaard kan ikke garantere for beskrivelsernes nøjagtighed eller påtage sig noget erstatningsansvar ved anvendelse af produkterne eller metoderne, som beskrives.   Ilovebeauty kan ikke påtage sig ansvaret for lovligheden af indhold på og administration af de internetsider, der linkes til fra Ilovebeauty’s hjemmeside.
      Ilovebeauty og hjemmesidens samarbejdspartnere forbeholder sig alle rettigheder til varemærker, ophavsretligt beskyttet materiale og andet retsbeskyttet indhold på hjemmesiden. Materiale må alene downloades til personlig og ikke-erhvervsmæssig brug, og det downloadede materiale må ikke uden forudgående samtykke kopieres, bearbejdes eller på anden måde gøres til genstand for handlinger, der er forbeholdt indehaveren af de immaterielle rettigheder. Ilovebeauty forbeholder sig retten til at retsforfølge brugere, der krænker Ilovebeauty’s immaterielle rettigheder eller på anden måde misbruger hjemmesiden.
      Ilovebeauty kan ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brugen af indholdet af hjemmesiden. Denne ansvarsfraskrivelse omfatter direkte såvel som indirekte tab, herunder tab som følge af driftsforstyrrelser og lignende.