3 ting succesfulde kvinder gør hver morgen

2. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard

Vi bliver lige lidt ved dét med morgenerne. Det optager mig nemlig meget, hvordan ens morgenrutine sætter tonen for hele dagen. Så har du en tendens til at trykke på snooze-knappen 10-15 gange inden du kæmper dig ud af fjerene blot for at starte dagen med en stærk espresso for overhovedet at komme i gang, så kan den blive træg at komme igennem. Og måske meget lidt produktiv i de timer, du har sat af til det. Så jeg har tjekket op på, hvad en række meget succesfulde kvinder (i skønhedsverdenen) gør for at sikre, at deres dag bliver, ja, succesfuld, og her er tre ting, de alle har tilfælles. 1) De står op et par timer før resten af familien (at stå op ved 4-5-tiden er ikke unormalt for dem) og bruger tiden enten til at søsætte projekter eller planlægge dagen eller slet og ret til sig selv med meditation/yoga/træning for at skabe en god start. Mange af dem får deres bedste idéer i disse tidlige timer, hvor hjernen ikke har nået at sætte alle paraderne op endnu. 2) De lytter til podcasts, i stedet for at tænde for tv’et, for at lade sig inspirere af andre og blive endnu bedre til dét, de laver, og 3) De har skiftet espressoen ud med Bulletproof Coffee (hvis du ikke har hørt om det før, så er det økologisk kaffe med to teskefulde kokosolie og en teskefuld smør som du blender til det skummer). Efter sigende skulle en daglig kop booste dine kognitive funktioner (altså de processer i hjernen, der virker blandt andet som problemløsere), give mental klarhed og masser af energi. Det mindsker også sukker-cravings senere på dagen. Voila.

Vil du også have nogle gode morgenritualer, der kan skabe en god dag, kan du stadig nå at få fingre i ILOVEBEAUTYboksen – og jo, jeg lover, at de ritualer, den indeholder, er lidt mere humane end at stå op ved 4-tiden og drikke Bulletproof. Se selv med her. Godmorgen-boksen finder du lige her<< (og 85 af jer modtager jeres boks med posten allerede i morgen. Glæd jer).

Skønhedsjulekalender

Psst ... få et forspring (og ja, det handler om julekalenderpræmier for over 50.000 kr. som du kan få fingrene i). Skriv dig op her:
Navn
E-mail
 

4 kommentarer til “3 ting succesfulde kvinder gør hver morgen

  1. Fine punkter til morgenrituale, den med den kaffe har jeg aldrig hørt om, men vil da undersøge nærmere:-)
    Tak for inspirationen.

  2. Kære Tina,

    Tak for din hilsen og dejligt at det kunne bruges. Jeg lægger lidt flere ud her de kommende dage, så hold dig endelig til. Bulletproof-kaffen har også været omtalt af diverse sundheds-entusiaster herhjemme, så jeg er sikker på, at du kan finde forskelligt om den.

    Rigtig god weekend lige om lidt.

    Mange hilsner, Charlotte

  3. Hej Anne-Marie,

    Jeg har smagt det én gang. Jeg tror, at det var Umahro eller Thorbjörg (kosteksperterne), der bød mig på det. Jeg skal indrømme, at jeg har det lidt svært med smør og olie i kaffen og det bliver nok aldrig min hofdrik, selv om jeg gerne ville have alle de fordele, den byder på. Men deres version var ok.

    Jeg drikker typisk i stedet nogle af de gurkemeje-drinks (gurkemeje-latte eller gurkemeje-shot, som jeg tidligere har skrevet om herinde).

    Lad mig høre, hvad du synes om Bullett-kaffen, hvis du kaster dig ud i det.

    Mange hilsner, Charlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *