I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Younger longer

Jeg vil gerne fortælle en lille historie. Den handler om en plante med en helt særlig evne til at fungere som naturlig UV-beskyttelse. Og en særlig evne til at virke reparerende på solskader. Læs blot videre.

Men først skal vi en tur til Paris. Det var nemlig her, jeg faldt over denne plante for lidt over et halvt år siden. Min gymnasieveninde, der bor dernede, havde sendt mig nogle virkelig fine billeder af en hudplejeserie, hun havde prøvet, og jeg gik fluks i gang med at researche.

Alt omkring Ruhaku er fint. Det lille japanske ritual, der følger med. Ecocert-certificeringen. Designet. Duften. Enkeltheden.

Men helt unikt ved Ruhaku er, at serien er udviklet på den japanske ø Okinawa, som udover at være kendt for sit krystalblå hav og smukke grønne natur, også er berømt for sine indbyggeres lange og ikke mindst sunde levetid.

Studier viser, at det især kan tilskrives Gettou, en urt, der vokser i kraftigt sollys og stærke vindforhold i Okinawa og traditionelt er brugt af japanerne for dens beskyttende og helbredende egenskaber. Det er i disse omgivelser, at den udvikler denne unikke evne til at virke både solskade-reparerende og som en naturlig SPF til huden.

Det betyder selvfølgelig ikke, at du kan smide solcremen på porten, men at din hud er ekstragodt beskyttet og styrket i solen. Har du tendens til solskader som pigmentforandringer fx, kan det være en rigtig god investering af beskytte huden i flere lag. Moderne solpleje kommer nemlig fra flere kanter.

Det lover jeg at skrive meget mere om de næste par dage.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...