I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

What a difference this tea makes

I virkeligheden burde vejret her medio juni betyde, at weekenden stod på kold rosé og iskaffe. Selvfølgelig er der lyse, solrige stunder, hvor det passer sig, men personligt har jeg min te i baghånden til regnbygerne, hvor te, alt andet lige, er det hyggeligste og mest nærende for krop og sjæl.

Om sommeren elsker jeg vores egen skønhedste, der er blandet af udsøgt hvid te med masser af antioxidanter og krydret med rosenblade, som jeg altid har en hang til om sommeren. Ikke for let og ikke for tung, men helt tilpas, og så kan den både brygges varm og kold.

Men vidste I, at vores skønhedste kan bruges til meget andet end varm- og koldbrygning?

  1. Brug den som mild ansigtsdamp – kom lidt kogende vand i håndvasken og tilføj rosentebladene. Lad dampen rense dit ansigt og åbne dine porer. Rosenbladene virker beroligende og giver dejlig duft
  2. Lav en rosenlatte – tidens virkelig populære og velsmagende latte. Bryg en stærk kop rosente. Varm og skum din mælk efter ønske og top med tørrede rosenblade. Vil du give din rosenlatte, og din hud, et ekstra boost, så kom en skefuld af vores yndlingskollagenpulver fra Ancient and Brave i din rosenlatte
  3. Brug den til karbad eller fodbad – kom en håndfuld rosente i vandet for ekstra opfriskning, pleje og duft
  4. Lav din egen ansigtsmist – lav en opfriskende ansigtsmist af rosente og destilleret vand, der trækker 3 dage i køleskab, inden du kommer den på en sprayflaske og sprayer ansigtet efter behov

Det er jo nogle ret fine (og beroligende) weekendsysler til krop og sjæl, og du får automatisk et fint kort med, når du køber teen denne weekend med disse yndlingssysler, så du altid har dem ved hånden.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...