I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Honey, hydra og hyaluron

Der er nærmest intet tidspunkt i livet, hvor vi går mere op i indholdet af vores skønhedsprodukter end under graviditet og som nybagt mor. Det har jeg skrevet en hel bog om, da jeg selv var nybagt mor for over 11 år siden. Og selv om der er kommet en del nye, rene produkter til siden dengang, så er principperne og rådene i bogen akkurat de samme i dag.

Derfor har vi også en del gravide og nybagte mødre, der kigger forbi os online og i skønhedspavillonen (hvor det er let at have barnevognen stående lige udenfor døren). Vi kender nemlig, udover de bedste produkter, også de bedste zoneterapeuter, akupunktører og jordemødre og byder gerne ind med tips og råd om dem.

Når det kommer til produkterne, har vi netop sat et nyt serum på hylderne fra danske Honey, der netop er målrettet gravide og mødre. Det er kvinderne bag mamma-sitet To The Moon, Honey, der har skabt den lille serie af produkter uden parfume, unødige tilsætningsstoffer og med de certificeringer, som netop gravide kigger efter.

Serummet hedder Honey Hydra Serum og handler om at give huden et nærende fugtboost. Det gør det med to typer hyaluronsyrer (jo, hyaluron er ikke bare hyaluron, så hold øjnene åbne) – én med lav molekylevægt, der trænger ned i huden og virker indefra, og én med høj molekylevægt, som lægger sig udenpå huden og giver silkeblød fugt. Derudover finder du den i tiden meget omtalte, og veldokumenterede, niacinamid, der styrker hudens egen kollagenproduktion og beroliger rødme og pigmentering.

Og helt i vores ånd handler det for Honey om mere end blot at smøre olie eller serum på huden. Det handler om at bruge fem minutter på sig selv, mens man smører dem på.

(jo, den kan også bruges af alle andre, der gerne vil give huden et fugtboost, fx under solcremen)

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...