I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Vi har fået dem i mini’er

Ladies, vi har fået vores ultrapopulære shampoo- og conditioner-barer i mini’er til alle jer, der har haft lyst til at prøve dem, men ikke kastet jer ud i det endnu. De ligger som et lille sæt, hvor du – udover shampoo-bar og conditioner-bar også får en body-bar i samme serie. Vi ynder at kalde det for et ‘tasting kit’ nede hos os.

Det er mini-mini, men tag ikke fejl. Der er til cirka en måneds tid i sættet, afhængig af selvfølgelig hvor mange i familien, der kaster sig over dem (jo, det er for alle, mænd og børn inklusive, og eftersom der ikke er sæbe i, svier de ikke i øjnene), og det er også perfekt til rejsebrug.

Barerne indeholder ikke vand og som sagt heller ikke sæbe. I stedet består de af 100% naturlige olier fra blandt andet broccoli-frø, der er en naturlig erstatning til silicone (som blot tilstopper din hovedbund) og holder dit hår skinnende. Bergamotte-olie har en beroligende og anti-inflammatorisk virkning på din hovedbund og har du sart eller irriteret hovedbund, bør du vitterlig prøve disse hår-barer – vi har set de bedste resultater.

Og nu jeg er så godt i gang kan jeg fluks tilføje, at de selvfølgelig er fri for synteter, parfume og silikone og derudover 100% veganske og bionedbrydelige ligesom de er indpakket i genanvendeligt papir (har du også set, at vi har komposterbare hårelastikker helt uden plastik? Af den chikke slags, naturligvis)

Find det lille sæt med shampoo-baren her<<

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...