I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Vågner du også alt for tidligt?

Åh, jeg elsker de sommerdage – og ikke mindst aftener – der kom over os som lyn fra en klar himmel. Hvor man kan sidde ude og spise aftensmad (når man laver picnic i Fælledparken, kan man let supplere med både god kaffe og franske pandekager fra de mange små boder, just sayin’) og hvor man ikke behøver cykellygter blot fordi klokken har rundet de 20. For ikke at tale om de lyse sommermorgener, der er så meget lettere at stå op til.

Der er bare lige dét med sommermorgenerne, at lyset står lige lukt ind i ens soveværelse allerede ved fire-fem-tiden om morgenen. Jeg ved ikke med jer, men jeg vågner af det. Alt for tidligt. Selv om jeg har mørklægningsgardiner (verdens bedste tip til god søvn i øvrigt), så kommer der alligevel lige præcis så meget lys ind ad sprækkerne, at jeg bliver vækket. Og medmindre jeg går i seng samtidig med mit barn, får jeg ikke nok søvn.

For mig er der kun én ting, der virker. At iføre mig en sove-øjenmaske, der udover at lukke mig inde i min egen lille (mørke) verden, også dufter fantastisk af lavendel, så jeg bliver lullet i søvn igen, skulle jeg alligevel vågne. Den er i øvrigt også et sommerferie-must til lange fly- og køreture. Jeg elsker dem af ren silke, og du finder min yndlings lige her.

Har du i øvrigt svært ved at falde i søvn, så ty fluks til denne<< Både på puden og i ansigtet. Jeg tænker, at det må svare til, hvad Afrodite sprøjtede på huden efter en hård dag som gudinde.

2 Kommentarer

  • Svar
    Martin Jørgensen
    22. maj 2018 kl. 13:16

    En sovemaske kan være et rigtig godt redskab. Faktisk er det et af de bedre, hvis du lider af søvnproblemer. Jeg arbejder til daglig med folk der lider af søvnproblemer, og et af mine første spørgsmål er næsten altid om de har prøvet en sovemaske. Der kan selvfølgelig være mange forskellige årsager til søvnproblemer, og en sovemaske er til dem hvor det let kan afhjælpes. Desværre er det ikke alle med søvnproblemer der har det sådan, men det er en god måde til, at finde ud af hvor dybt søvnproblemerne ligger.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    22. maj 2018 kl. 18:33

    Hej Martin,

    Tak for din hilsen, og dejligt at du har lige så gode erfaringer med sovemasken som jeg oplever. Og nej, hvis det bunder i dybereliggende ting som fx stress, angst, depression eller lignende, så er en sovemaske ikke nok. Men til os lysfølsomme, der vågner af den mindste solstråle alt for tidligt, er den virkelig god.

    De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...