I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Tusind tak for anbefaling

Hvor blev vi glade for at se at vi er med i Den Store Sommerferieguide til det bedste i København. Det er vi sammen med en række af dejlige kaffebarer, spisesteder og små butikker – mange af dem er faktisk nogle vi selv ynder at frekventere. Lad mig nævne i flæng: Reffen Streetfood på Refshaleøen, Les Trois Cochons på Værnedamsvej, Central Hotel & Café i Tullinsgade, Prolog i Kødbyen, Juno the Bakery i Århusgade, Souls ved Nordre Frihavnsgade, Det Vide Hus i Gothersgade og 108 The Corner i Strandgade.

Om os skriver de så fint:

‘Skal du forkæle dig selv lidt, så skal du forbi en lille hyggelig skønhedspavillon på siden af Kongens Have. Her holder Charlotte Torpegaard til, som har en fortid hos bl.a. ELLE, Cover, Eurowoman og så har hun været fast skønhedsekspert på Go’Morgen Danmark gennem 5,5 år. I den charmerende lille ‘sidevogn’ til Kongens Have har hun indrettet sit helt eget lille skønhedsunivers’

Vi takker ærbødigt og kvitterer med at sige, at holder du sommerferie i København, er der masser af inspiration at hente i sommerferieguiden her<<

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...