I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

These lips were made for talking

Til alle jer, der har spurgt på vores platfome og chat – jo, det er absolut muligt at undgå vintertørre læber, også selv om det river og bider derude. Sådan undgår du vintertørre læber på 5 minutter:

  1. Fjern tør vinterhud med en lipscrub, og ja, det er produktet, du (måske) ikke vidste, at du havde brug for, men det har du, hvis du som jeg og rigtig mange andre døjer med tørre læber. Denne smager næsten som slik og er så ren, at det ikke gør noget, hvis du skulle komme til at spise lidt af den. Kom lidt på læberne og massér blidt med fingrene. Lipscrubben er baseret på økologiske sukkerkrystaller og indeholder samtidig økologiske olier og sheasmør, der blødgør og nærer læberne. I nødstilfælde kan du, i stedet for en lipscrub, bruge en blød, ren babytandbørste til at fjerne tør hud med.
  2. Indrømmet, en læbemaske er måske ikke lige det, der står først på din liste, men jeg er bange for, at det ændrer sig nu. For når du først har prøvet fået denne økologisk læbemaske, der ligner noget Venus kunne have forgyldt sig med, hænger du på den. Jeg er i al fald afhængig. Ikke kun af at bruge den som maske, men som en daglig (luksus)læbepomade. Den giver et virkelig flot shine på læberne og den gyldne orange farve, som kommer naturligt fra det høje indhold af superbærret havtorn, gør dine læber virkelig indbydende. Det er den ultimative pleje og næring til tørre, sprukne læber og efterlader dem med masser af fugt og fylde. Det er pebermynte, der sørger for sidstnævnte, mens avokadoolie, jojoba og granatæble står for det første. Nigellafrø virker antibakterielt, så har du tendens til sprukne læber, er den eminent.
  3. Tørre vinterlæber er ofte lidt blege, og det får dig til at se mere træt ud end du (måske) er. Denne økologiske læbebalm er den bedste jeg har prøvet og det siger ikke så lidt. Normalt bruger jeg krukken, men her under Corona hvor alt vi rører ved skal afsprittes, er sticken blevet min (og rigtig mange af jeres) favorit.

PS: Døjer du med de dér små linjer omkring munden og er du træt af dem, så kan jeg kun endnu en gang varmt anbefale denne. Vi får nærmest dagligt de fineste tilbagemeldinger (og jo, den duer også i de dér furer mellem næse og mund nu du er i gang).

2 Kommentarer

  • Svar
    Helene T
    7. februar 2021 kl. 19:46

    Er topfan af jeres produkter og ikke mindst alt hvad Henne Organics bidrager med, også for at afhjælpe tørre vinterlæber. Ville være så fedt, hvis I lavede et vinterlæbe kit 🙂

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      7. februar 2021 kl. 23:17

      Kære Helene

      Tak for din søde besked og dejligt at Henné også er faldet i smag hos os. Og tak for dit indspark – det har vi fluks skrevet os bag øret;)

      De bedste hilsner Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...