I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Something rosy (og godt for din hud)

Hvis du følger med på Instagram, er der en vis sandsynlighed for at du allerede kender til dette … ja, fænomen, kan man vist godt tillade sig at kalde det: Den smukke og virkelig indbydende Rose Latte, der næsten er for fin til at drikke. Men kun næsten.

Fænomenet startede på en café i Koreatown i New York, der satte Rose Petal Milk Tea på menuen og øjeblikkeligt blev et insta-hit. For nogle er det mere det visuelle og hypede end selve latten, der trækker, men man skal absolut ikke kimse af hverken smag eller virkning. Den er stærkt vanedannende. For Rose Latte er ren omsorg og smager af lige dele forår, varme og kærlighed.

Der er mange måder at brygge en Rose Latte på. Jeg har prøvet mange af dem og har fundet min egen favorit her, der samtidig er enkel og let at lave.

Bryg en stærk kop te med vores Stop and Smell the Roses skønhedste (brug gerne lidt flere teblade end du plejer, så den får ekstra god rosensmag). Varm og skum din mælk efter ønske (du kan bruge havremælk, soyamælk, almindelig mælk, mandelmælk eller hvad du foretrækker) og top med lidt tørrede rosenblade hvis du har (eller snup lidt fra posen med skønhedsteen).

Vil du give din Rose Latte – og din hud – et ekstra boost, så kom en skefuld af vores yndlingskollagenpulver i teen og rør rundt, inden du kommer mælkeskummet i.

Så er der både til øjet, til huden, til smagen og til følelsen af omsorg.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...