I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Sådan starter vi på en frisk

Det kan godt være at april både overrasker og er en smule utilregneligt (okay, temmelig utilregnelig, jeg håber ikke at du har plantet køkkenhave endnu).

Men foråret er på vej.

Vi kan se det, når vi åbner vinduerne ud til Kongens Have, med blomsterne der spirer frem, krokustæppet er i flor og når vi går en tur forbi det berømte staudebed langt muren mod Sølvgade er det ganske vist.

Og har du det ligesom os, så har du måske også lyst til at fejre det ved at rense en alt for lang og mørk vinter af, og starte på en frisk.

Derfor har vi samlet et fint Spring Cleansing Kit, der indeholder alt hvad du har brug for til netop dét.

Vi taler vores berømte Detox Mineral Bath Salts til karbad eller fodbad (der er til cirka 5 gange i posen) med ler fra Sardinien, citrus og cypres virker udrensende og mindsker inflammation, og er endvidere god hvis du er lav på energi (who isn’t).

Der er selvfølgelig også vores bestseller-Gua Sha til at skabe nyt flow i kroppen og til at fjerne spændinger fra forkerte siddestillinger og bekymringer (at den også lige snupper celluliten gør vel ikke noget).

I det fine kit finder du også Amly nye og virkelig gode Cocoon Me Replenishing Body Oil i en uimodståelig mini-størrelse, som vi eksklusivt har fået fingre i. Den er blød som smør, let som candyfloss og trænger ind i huden med blot et enkelt strøg. Det er næsten trylleri og efterlader huden helt blød og fin hele dagen.

Fra Amly finder du også all time-yndlingscleanseren Deep Reveal Cleansing Balm i mini og med tilhørende økologisk muslinklud til at fjerne den igen. Men husk at lade cleanseren sidde minutter 5 minutter først, så føles det fuldstændig som at have fået en ansigtsbehandling.

Vi har også vedlagt en Palo Santo, som er det særligt hellige træ, som traditionelt har været brugt til renselsesritualer og som hævdes at fjerne negative energier. Mange bruger dem i forbindelse med meditation, men du kan også vælge blot at bruge den for duftens skyld. Det er det hele værd.

Sidst, men absolut ikke mindst, finder du en lille mini af vores Green Ceremony Cleanser med matcha og spirulina, der giver den fineste, glatte hud samt en sample af Vintner’s Daughter Active Botanical Serum til at give dig den smukkeste glød. Den behøver næsten ikke yderligere introduktion.

I Love My Spring Cleansing Kit har en værdi af 830 kr. og kommer i et begrænset antal.

Du finder det her<<

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...