I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Ilovebeauty tips

Så er den tilbage på hylderne

Hurra, den er tilbage på hylderne. Vores fine klassiske Gua Sha, lavet med udgangspunkt i de Gua Sha-sten jeg selv er blevet behandlet med af kinesiske behandlere. De bruger hverken fancy fiskefigurer eller avancerede stentyper, når det handler om at skabe flow i kroppen. De bruger denne helt enkle sten og det samme gør vi (og I – derfor har den været udsolgt for en kort bemærkning).

Hvis du følger med herinde og på mine øvrige platforme, vil du vide, at jeg netop går meget op i, at vores sten skal være lavet på klassisk manér og i samme natursten som de sten, de kinesiske Gua Sha-terapeuter bruger i deres behandlinger. Vores sten er håndlavede og ligner derfor ikke de industrislebne sten, du finder mange steder. Derfor vil du opleve, at stenene kan have årer, farveforskelle og strukturforskelle akkurat som natursten har det. Det er i vores øjne en del af både charmen og virkningen. Sidstnævnte, virkningen, vil du hurtigt opleve, hvis du bruger stenen flittigt. Vi har over 3.000 kvinder (og nogle mænd) i gang med vores sten gennem de sidste to år. Det er alligevel noget.

Der er gået gevaldig mode i Gua Sha’er (og ansigtsruller for den sags skyld – se dig for) og der er ikke den form eller farve, du ikke kan få dem i. De små fine figurer kan være fristende, men spørger du de professionelle behandlere, er det ikke dem, du skal tage fat i som begynder. Faktisk mener flere af de førende, at du kan gøre mere skade end gavn, fordi Gua Sha-terapi i ansigtet svarer lidt til, at du lavede zoneterapi på dig selv. At køre stille og roligt med en Gua Sha hen over kæbe og tinding, langs kindben og øjenbryn samt over bekymringsrynker er helt fint. Overlad de mere avancerede ansigtsversioner med tryk, dupper og spidser til professionelle behandlere.

Okay, vi har ændret én lille ting. Da jeg fik min første Gua Sha lå den i en lille plastikpose. Vi har fået lavet en fin æske til den. Det fortjener den – og du – og det gør den også perfekt som julegave.

Hvad den kan gøre for dig, kan du læse mere om her.

2 Kommentarer

  • Svar
    Susanne Kramer
    26. november 2018 kl. 11:32

    Hej Charlotte – lige et spørgsmål til adventskalenderen, hvad er oppakningsrækkefølgen? – kan se der ikke er nr. på men kun farver – erindrer nemlig at have læst at du hver uge vil kommentere på ugens pakke – så hvordan hænger det lige sammen ?

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      26. november 2018 kl. 14:45

      Kære Susanne,

      Tak for din hilsen, og ja, vi har sat forskellige farver stickers på hver pakke. Det forklarer jeg altsammen i den video, vi lægger op hver søndag i advent, så du ved, hvilken pakke, du skal åbne, og hvordan du får mest muligt ud af produkterne i den. Vi lægger videoen op fra morgenstunden på Youtube, og deler den både herinde, på Instagram og på Facebook.

      Jeg kan lige lave et forhåndsindlæg om det, så der ikke er tvivl.

      Rigtig god fornøjelse.

      Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...