I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Rul dig til mindskede porer (jo, den er god nok)

Der har været en del snak om porer på Instagram den sidste uge. For én ting er store porer når man er teenager, men hvad handler det lige om når man er voksen og langt over både pubertet, travle karriere-år, småbørns-år uden søvn og nu skulle til at nyde en hud uden problemer. Og så dukker de op igen, de forstørrede porer, der især er synlige i området omkring næsen.

Der var engang en hudekspert, der fortalte mig, at når du bliver voksen/ældre/moden/kært barn har mange navne og tyngdekraften så småt begynder at sætte indså følger porerne også med nedad. Aka ser større ud. Heldigvis er der råd for det, og mine tre bedste er disse:

  1. Brug din ansigtsrulle flittigt. Den ikke blot skaber cirkulation og glød i huden, men giver også et løft til ansigtet, så det hele kommer lidt op på plads igen. Vil du gå lidt udover den gængse ansigtsrulle, så er denne kendt (også) for sin poreminimerende effekt blandt meget andet
  2. I har hørt mig sige det til bevidstløshed, men Vintner’s Daughter er mirakelmidlet mod alt (hud)ondt, herunder synlige porer. Læg dertil den smukkeste glød og et minusbehov for pudder og foundation (der ellers kan have en tendens til at sætte sig netop i forstørrede porer
  3. Døjer du med porer på næsen, så er det denne lille koreanske næsemaske, du skal ty til. Sæt på med lidt vand, lad sidde, hiv af og smid ud. Og lad være med at google blackhead masks. Det er ulækkert. Men det virker.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...