I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Diverse

Practise what you preach

En af mine absolutte skønhedskæpheste er som bekendt at skabe sig små fine ritualer i løbet af dagen, der ikke blot renser din hud eller sænker kroppen ned i et badekar, men også giver dig fem minutter for dig selv i en travl hverdag. For det er dér, skønhedsverdenen kan – give dig en lille tiltrængt pause til at lade op. Jeg er god til renseritualer og jeg er også gode til aftenbade i badekarret eller fodbad foran fjernsynet. Til gengæld er jeg mindre god til at få bestilt tid til velgørende behandlinger, selv om jeg ved, hvor stor en forskel, det gør for min energi og mit velbefindende. Det rådede jeg bod på her til morgen. Der tjekkede jeg nemlig ind på Østerbros nyeste skønhedslounge Pure Senses, der nærmest af min nabo. Alle deres behandlinger er baseret på zoneterapi og på en holistisk tilgang til skønhed. Jeg nappede en Lift & Firm Facial, der inkluderer (der må gerne sukkes!) fodbad, rygmassage, ansigtsbehandling med japansk lifting og ansigtszoneterapi, almindelig zoneterapi, bløde tæpper og masser af afslapning (på nær under zoneterapien, hvor jeg lige spændte musklerne – Helene kan godt gå til den). Åh, det gør en verden til forskel for ens dag. Bor du i nærheden af Østerbro i København, kan den nye skønhedslounge godt anbefales. Den ligger på fjerde sal i et tidligere lagerrum, ombygget til en lille skønhedsoase. Tjek det her<<

PS: Har du brug for lidt inspiration til at lave dine egne ritualer hjemme, så vil jeg blot nævne, at der kun er tre (3!) ILOVEBEAUTYbokse tilbage. Det er lige her<<

4 Kommentarer

  • Svar
    HeleneR
    22. september 2016 kl. 20:23

    Så meget suuuuuuuk 😉

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    23. september 2016 kl. 08:41

    Afsted med dig, Helene;)

  • Svar
    Anne H
    25. september 2016 kl. 19:23

    Suk! … Godt lige at blive mindet på det Charlotte.
    Sidst jeg fik skønhedsbehanding havde jeg sådan et velvære i flere dage efter, at jeg tænkte dét i sig selv, var nok til at jeg skulle gøre det fast.
    Men det er nok et halvt år siden :/

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    26. september 2016 kl. 11:22

    … jeg kender det så godt, Anne. Jeg siger det også til mig selv hver eneste gang, og alligevel går der alt for lang tid mellem behandlingerne. Tricket, tror jeg, er at booke det ind i kalenderen som en fast aftale akkurat som man gør med møder og alt andet. Ellers er det alt for let at lade noget andet komme i stedet.

    God fornøjelse;)

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...