I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Når nu vi er ved dét med at tage tid ud til dig selv!

Så kender jeg én, der er god til det. Hun tager på Silent Retreats i Mexico eller danseweekend i Berlin, og det har hun gjort siden hendes mindste søn Morgen var 6-7 måneder. Coach, forfatter og mor til to, Sofia Manning (som du måske også kender fra Go’morgen Danmark) byder i denne lille film ind med, hvorfor det er så vigtigt også at tage sig af sig selv, når man er mor. Og også selv om man bliver revset for det på Facebook. Det gør hun inde på min nye Yummy Mummy-kanal på YouTube, og ja, den er målrettet gravide og nybagte mødre, men rigtig mange af emnerne, inklusive dette, er mindst lige så relevant, selv du ikke lige har en baby i maven, i armene eller i tankerne for den sags skyld. Se filmen her, den er inspirerende og vigtig (og jeg understreger, at du ikke behøver at rejse til den anden ende af jorden, men at et karbad for lukkede døre også kan gøre det). Psst … send endelig linket til Yummy Mummy-kanalen videre til kvinder i din omgangskreds, der er gravide eller nybagte mødre (abonnér på kanalen og du får besked, hver gang vi lægger nyt op. Det gør vi et par gange om ugen). Den anbefales af flere jordemødre allerede, så jeg lover, at de er i gode hænder.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar