I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Må man bruge sin Gua Sha under graviditet?

Vi bliver ofte spurgt om man må bruge sin Gua Sha under graviditet. Det må man selvfølgelig gerne, men det er vigtigt at vide, hvordan man bruger den under graviditet og som nybagt mor. Gua Sha’en har alt andet lige en udrensende effekt, hvis du går til den, og det rimer ikke på baby. Men den kan noget helt andet og virkelig godt for din krop, når du er gravid og ammer. Derfor har vi skyndt os at lægge den med i vores Yummy Mummy Rescue Kit.

Vores Gua Sha er nærmest uundværlig i graviditeten, hvis din krop er øm eller du har væske i kroppen. Og den er også eminent til ømme ammeskuldre og til at få din baby til at falde til ro (og måske endda sove).

Spørg blot Katrine, som netop er gået på barsel fra pavillonen. Hun har nemlig brugt den flittigt. Her er hendes Gua Sha-anbefalinger under graviditet:

  1. Læggene – hvis du døjer med kramper i benene kan det varmt anbefales at Gua Sha’e her. Husk blot at gøre det siddende, så musklen ikke spændes op når der masseres og brug gerne en god økologisk olie. Balm Balms Rose Geranium Body Oil er perfekt til formålet. Husk også at drikke masser af væske og Willowy tea
  2. Nakke og skuldre – tyngden på maven har gjort at jeg skal være mere opmærksom på min holdning. Derudover har jeg fået flere spændinger og det føles derfor ekstra godt at massere de ømme skuldre og nakken. Samtidig forebygger jeg forhåbentlig de famøse ‘ammeskuldre’
  3. Iskiasnerven og lænden – det er min erfaring at de fleste gravide, inklusive mig selv, bliver ekstremt ømme og døjer med smerter netop disse to steder. Jeg får nogle gange min kæreste til at udføre massagen, men det gode er at jeg også selv sagtens kan nå. Det løsner op og fjerner affaldsstoffer og ophobninger

4 Kommentarer

  • Svar
    kirsten
    13. december 2019 kl. 15:20

    HEJ, vil lige dele en – een mere- god ide til at bruge Gua sha, jeg har igennem flere mdr. ikke kunnet få bugt med betændelse -bihuler og pandehule, jeg har så flittigt brugt denne, den mindste er rigtig god til dette, nu i een uge ,3gange dagl.-OG, nu løsner alt sig.
    Der kan jo være andre der har samme problem, så giv venligst rådet videre. Jeg er een af dem der ikke er på facebook mm. så derfor denne hilsen.
    Glædelig jul,
    Venligst, Kirsten Lyscarz.

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      13. december 2019 kl. 16:48

      Kære Kirsten,

      Mange tak for din hilsen og for tippet ikke mindst. Hvor dejligt det har hjulpet dig så godt. Det er hermed fluks givet videre.

      Gode råd og tanker er altid mindst lige så velkomne herinde som på Facebook og Instagram. Så skriv endelig altid gerne.

      De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Mette
    19. maj 2022 kl. 08:19

    Hej 🙂
    Hvad med ansigts Gua sha? Er det også et problem under graviditet?
    Mvh mette

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      19. maj 2022 kl. 09:10

      Hej Mette

      Absolut ikke. Og du må også gerne bruge Gua Sha på kroppen, men blot ikke til den helt store udrensning. Hvis du har ømme skuldre, trætte lægge eller andet, må du gerne køre hen over dem for at lindre og skabe cirkulation. Det er absolut fint. Det er den daglige køren-på for at mindske fx cellulite og vand i kroppen, der ikke anbefales under graviditet.

      Giver det mening?

      Mange hilsner Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...