I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Kold te giver slanke lår

Det sagde min mormor altid. Og nej, vi taler ikke iste, som er varm te, der køles ned (eller sød lemonade på dåse).

Vi taler koldbrygget te.

Koldbrygget te er de rene teblade som får lov at afgive deres smag natten over i en dertil indrettet flaske. Det er både smagfuldt, sundt og hydrerende, og jeg har en såkaldt Cold Tea Brewer som fast inventar i mit køleskab, men du kan bruge en hvilken som helst flaske til det. Jeg laver det typisk om aftenen, og så har jeg et par liter klar til næste dag. Det smager virkelig godt, og gør det så meget lettere at få drukket de 2-3 liter væske som anbefales.

Jeg har eksperimenteret med forskellige teer og det er ikke alle der er lige gode. Sort te skal du holde dig fra, mens grøn te fungerer godt. Allerbedst smager urtete, hvis du spørger mig. Du skal blot bruge et par teskefulde. Må jeg anbefale min egen favorit som virkelig smager fantastisk kold. Helt perfekt afbalanceret.

Om det giver slanke lår oven i købet, må I endelig lade os vide.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...