Man kan mene om mærkedage, hvad man vil (jo, nogle af dem er måske lige i overkanten, selv om vi ikke kan frasige os at elske National Popcorn Day og International Lipstick Day her hos os), men faktum er, at det aldrig er dårligt givet ud at fejre hverdagen lidt.
På søndag er det Mors Dag og det er en virkelig god anledning til at sætte fokus på, hvor sundt det er at tage sig godt af sig selv.
You can’t pour from an empty cup er et ordsprog, mange kan nikke genkendende til, og jeg mærker det også tydeligt på mig selv, når jeg ikke har taget tid ud til at trække vejret. Om det så blot er fem minutters renserutine bag en lukket badeværelsesdør.
For det handler ikke om overfladisk forfængelighed, når du bruger tid på dig selv. Lad os slå det fast med det samme.
Det handler derimod om at vise dig selv – og alle omkring dig – at du er en person, der er værd at tage sig af.
Alle studier viser, at det kommer tifold tilbage.
Lad os derfor benytte Mors Dag på søndag til at fejre kvinder, der tager sig af sig selv.
Mor eller ej, vi er allesammen vigtig for nogen.
Ingen Kommentarer