I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Jo, du kan stadig afhente efter aftale

Vi sender jeres fine ordrer på livet løs i øjeblikket, og alt er pakket med den største kærlighed. Tak for alle jeres delinger på Instagram af jeres pakker og produkter, og tak for alle jeres søde tilbagemeldinger om at pakkerne har været dagens højdepunkt i en surrealistisk tid. Vi elsker hver eneste hilsen fra jer og deler hjertens gerne, når I tagger os på Instagram.

Tusind tak. Virkelig.

En del har spurgt om det stadig er muligt at afhente i ordrer i pavillonen, hvis man bor i nærheden. Det er det selvfølgelig. Vælger du afhentning, når du bestiller, så sender vi dig fluks en direkte besked, hvor vi aftaler nærmere tidspunkt. Mens vi kører Online Only er vi i pavillonen efter behov.

Vi pakker din ordre helt klar, så du blot får udleveret din fine pose. Vi kommer ud med en til dig.

Alt er vendt lidt op og ned i øjeblikket, så spørg endelig hvis noget er uklart eller du er i tvivl om noget. Vi er både på mailen (hello@ilovebeauty.dk), på Instagram og Facebook, herinde og på chatten inde i onlineshoppen. Og, må jeg lige tilføje, det er superhyggeligt at chatte med jer.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...