I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Jeg ville til enhver tid sætte mine penge på håret

For mig hænger mode og skønhed unægteligt sammen, og en del af de spørgsmål, jeg blev spurgt om for nylig, da jeg havde besøg af Alt for Damerne hjemme blev da også besvaret med skønhedsprodukter mere end tøj. Egentlig var det et interview om mine tøjvaner og -uvaner, men når jeg bliver spurgt, hvad jeg ville fokusere på, hvis jeg skulle gøre mig klar på 5 minutter, så handler det ikke om hverken stiletter eller en ny kjole, men om hår.

Jeg ville nemlig til enhver tid bruge de 5 minutter på håret. Sidder det, kan du slippe afsted med jeans til et cocktailparty. Det kan du ikke i selv den dyreste kjole, hvis håret klasker.

Så det endte med at handle om både hår og de mariehønestiletter, jeg købte på min allerførste tur til New York nogensinde, om parfume som signatur, om en (alt for) dyr kjole jeg købte i Antwerpen fordi jeg skulle direkte hjem til gallamiddag med Kronprinsessen, om nogle Chanel T-shirts jeg engang solgte på loppemarked (og bitterligt har fortrudt) og om en række af de skønhedsprodukter, som har en fast plads hos mig.

Dem har jeg samlet her til jer, der har spurgt.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...