I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Diverse

Hvor mange nude neglelakker har man egentlig brug for?

I kender min holdning. Ligesom med madspild, tøjspild og alt muligt andet spild, hader jeg også skønhedsspild (hey, jeg lancerede en Too Good to Go-ILOVEBEAUTYboks af samme årsag) og jeg synes jo ikke, at man behøver hundrede cremer (i så fald er det nok fordi de ikke er gode nok) og fjorten neglelakker i samme farve. Og dog.

Når det kommer til de såkaldte ‘nude’ neglelakker, så har jeg en tendens til at falde i. Og det har jeg lige gjort igen. For Kure Bazaar har lanceret den fineste sommerkollektion af nudes med lige så fine navne – Kimoni, Sable, Nomade, og så er der Hippie, som er perfekt til sommerens mange festivaller.

Jeg har fået et særligt crush på Nomade. Det er den fineste lyse nude nuance som nu sidder konstant på mine fingre. Og har du fulgt med herinde og på Instagram, vil du vide, at netop ørkenen og alt, hvad dertil hører af dufte og farver, oven i købet er en kæmpetrend denne sommer.

Flere af jer har allerede spottet, at jeg har lagt dem op inde i onlineshoppen, og vi får fluks jeres fine lakker sendt afsted i dag. Har du ikke set dem endnu, så er det lige her, du bliver fristet (sorry, men det gør du altså, bliver fristet. De er virkelig fine).

Du er også velkommen til at komme forbi pavillonen og se dem live. Vi har åbent i dag til klokken 17, og det samme både torsdag og fredag i denne uge.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...