I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Hvor der er hjerterum, er der husrum

Så derfor har vi valgt – endnu en gang – at udvide vores åbningstider her i december. Vi er nemlig så glade for at der er så mange, der lægger vejen forbi os i Kongens Have for at købe julegaver (og gaver til sig selv), og de 12 kvadratmeter, vi har til rådighed, rummer jo ikke så mange ad gangen (okay, der har engang været 10 kinesiske tv-folk derinde på én gang inklusive kameraer, men det var også lidt mast). Men hvor der er hjerterum, er der husrum, og vi byder gerne på et glas safran-te (hjembragt fra min tur til Marrakech), et glas portvin (jo, jeg elsker portvin) og lidt chokolade.

Vi har allerede udvidet til at holde åbent hver lørdag fra 11-15 og i hverdagene holder vi åbent til 17.30. Nu inkluderer vi også tirsdagen. Vores åbningstider er således:

Tirsdage fra 11-17.30

Onsdage fra 11-17.30

Torsdage fra 11-17.30

Fredage fra 11-17.30

Lørdage fra 11-15

Derudover har vi særlige åbningstider den sidste uge op til jul. Det skal jeg nok følge op på herinde og på alle mine øvrige platforme. Vi holder lukket mellem jul og nytår, men bytter selvfølgelig julegaver frem til 14. januar.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...