I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Derfor er der ingen julekalender i år

Mange tak for alle jeres hilsner om julekalenderen. Eller mangel på samme. For nej, I har ikke overset noget. Der er ingen julekalender i år. Vi har tilladt os at springe den over. Af flere grunde.

Da vi startede med julekalenderen for over 10 år siden, var der ikke andre i felten. Vi lavede den de første år sammen med BT på deres onlineplatform og udviklede siden en særlig julekalender-app, hvor man hver dag åbner en rigtig låge. Og med kæmpesucces. Tusindevis af jer klikkede jer dagligt ind bag lågerne. I dag er der julekalenderen overalt og du kan vælte dig i konkurrencer og præmier, hvis du vil (og har tid). Det er blevet en meget kommerciel affære, og jeg bliver selv helt træt, når jeg klikker mig ind på de sociale medier.

Så i år har jeg valgt at fokusere på adventsboksen i stedet. For mig står den for ro og fred, og det er i mine øjne det bedste, skønhedsverdenen har at tilbyde (og nåede du ikke at få fingre i den, så kan du stadig få masser af glæde af de tips, jeg giver hver søndag i advent i forbindelse med beautyboksen). Derudover har jeg brugt en masse tid på at lave fine nye produkter og kollektioner her op til jul til pavillonen (tjek fx denne fine sag, som jeg selv har brugt flittigt på min yogatur til Marrakech, både på flyet, til yoga-afslapningen og om aftenen, når jeg skulle sove). Der er også dette fine sæt som vi netop har sat på hylderne, og så er både den store Gua Sha og ametystrullen tilbage på hylderne lige her på falderebet til jul ligesom denne sprøjter ud lige nu (vi har kun et begrænset antal, så snup den før den er væk).

Men meget mere om det næste gang, du klikker dig ind. I mellemtiden er du mere end velkommen til at komme med kommentarer og bud på, hvordan den optimale julekalender fra os kunne se ud, hvis du kunne bestemme. Så ser vi om vi ikke kan komme op med noget helt særligt til næste år.

2 Kommentarer

  • Svar
    Lone H
    4. december 2018 kl. 20:22

    Det kunne være et tip eller godt råd hver dag som kan give lidt selvforkælelse, lidt ALA din advents boks. En udstrækningsøvelse, et tip om at tilsætte lidt olie til dagcremen nu her i vintersæsonen eller en lille video om ansigts massage. Kort sagt en samling af dine 24 bedste skønhedstips.

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      4. december 2018 kl. 20:32

      Kære Lone,

      Tak for dit input, og det er en rigtig god idé. Et lille helle i julemåneden fremfor (udelukkende) overflod af produkter.

      Det er fluks skrevet bag øret.

      De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...