I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Ilovebeauty tips

Hands on, dette er den bedste håndcreme til tørre vinterhænder

I forbindelse med mit indlæg om at bevare den indre (og ydre) glød her i vinterkulden (læs det her, hvis du har glippet det) har jeg fået en del forespørgsler om tørre vinterhænder og hvordan man holder dem bløde og fugtige i frostvejr. Samt om hvilken håndcreme der er den allerbedste at iføre sig. Her er mine fire bedste tips – tried and tested: 1) Undervurdér ikke et par gode handsker, der er dit allerbedste våben mod tørre, sprukne hænder. Jeg kan med det samme se, når jeg glemmer at tage dem på, også selv om det blot er for en kort tur. 2) Der var engang en behandler, der lod mig vide, at min ansigtshud var den fineste, hun havde set, men jeg kunne godt overveje at kigge lidt ekstra på mine hænder. Siden har jeg været emsig med håndcreme og ikke med en hvilken som helst af slagsen. For håndcreme er ikke bare håndcreme (ligesom deodorant heller ikke er det) og jeg sværger til denne og køber gerne et lille lager op den ene gang om året, den kommer på hylderne for at være sikker på ikke at løbe tør. Jeg har én ved håndvasken, én på natbordet og én i tasken. 3) Jeg når sjældent at booke tid til manicurer, så i stedet laver jeg min egen af slagsen med denne fine økologiske kur. Jeg bruger den om aftenen, når jeg alligevel hænger ud i sofaen, og sørger for at massere det overskydende ind i hænderne, inden jeg går i seng. Så kan den virke over natten. Det er også den, de bruger, i Bon Marchés neglebar i Paris, når de laver manicurer. 4) Akkurat som tør hud i ansigtet ofte starter med et forkert renseprodukt, så starter tør hud på hænderne med, ja, den forkerte sæbe. Alt for mange sæber indeholder sulfater og andre udtørrende stoffer som i mine øjne slet ikke burde være i skønhedsprodukter. Der er stor fokus på netop sæber i skønhedsverdenen lige nu, og jeg kan kun varmt anbefale at skifte din konventionelle sæbe ud med en af disse (men det er frygteligt vanedannende, så er du advaret).

7 Kommentarer

  • Svar
    Tina
    4. marts 2018 kl. 23:46

    Uha den gad jeg godt investere i til mine tørre vinterfrosne hænder.
    Aften hilsner og en lunere tid går os i møde………

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    5. marts 2018 kl. 11:06

    … den er så god, Tina;)

    Rigtig god (snevejrs)mandag til dig.

    Mange hilsner; Charlotte

  • Svar
    Eva
    6. marts 2018 kl. 10:30

    Charlotte, du har altså sådan en god – og eksklusiv – smag.Tænkte nok det ikke var en cheap een af slagsen, og ved godt, at Jurliques rosen håndcreme har ry for at være en supergod klassiker indenfor håndcremer, omend jeg aldrig har fået prøvet den selv endnu. Personligt er jeg ret glad for Avedas ligeså klassiske, men eftersom min mand bruger store mængder af håndcreme, bliver den for pebret. Ellers skulle jeg måske gemme den…
    men har du ikke et godt budget-forslag til en kvinde med en mand, der bruger en 75ml tube op af håndcreme hver eneste måned vinteren igennem? Kuldeeksem, som vi kan holde det nede med fed creme x 2 dagligt, men det må ikke være dem helt uden vand, det er for fedt, det kan han ikke lide. Heller ikke at sove m bomuldshandsker (ikke mandigt nok, måske? Det er da ellers netop mandigt at passe på sin krop;-). Denne vinter har jeg haft købt Balance Me super moisturizer, men den er dømt ude: “jeg synes at den lugter mærkeligt…” Eftersom de ligger alle steder, gider jeg altså ikke se på en grim tube. Tænk, han foreslog selv at vi købte sådan en stor Helosan på…ja, han sagde man kunne få den i et kilo (!)i et byggemarked. Det kommer bare ikke på tale. Kan lige forestille mig at have den stygge sag liggende på sofabordet og matche de her rimeligt dyre puder, plaider, planter etc, som vi nu hver især investerer i for at have et lækkert og indbydende hjem. Helosan…!
    Så den skal være fed i konsistensen, men må ikke fedte mere end max 5 min., dufte diskret og mildt, max koste 200 kr, fugte og fedte helt eminent og være pæn at se på 💪 Weledas Skin Food og Burts Bees er for fede/BB dufter ikke efter hans smag. Apotekernes Vichy, Aderma etc synes jeg personligt er lidt småkedeligt emballeret.
    Det var bare lige, hvis der er en bestemt håndcreme du lige kommer i tanke om, som passer til de – ganske få – kriterier…😊

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    7. marts 2018 kl. 11:16

    Ha ha, Eva, fantastisk indlæg. Jeg vender lige tilbage;)

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    13. marts 2018 kl. 17:49

    Kære Eva,

    Undskyld sen tilbagemelding på dit fine indlæg. Og ja, Avedas håndcreme er også rigtig god (det er deres fodcreme i øvrigt også, skulle din mand have tørre fødder også;)

    Altså, jeg ville jo til enhver tid veksle dyre plaider og puder med bløde hænder, men jeg forstår din anke, når din mand nu bader i håndcreme. Hvis jeg skal være helt ærlig, og det er jeg jo altid herinde, så er det svært for mig at anbefale en second-best, når nu jeg ved, at Jurliques virker (den særlige limited edition, ikke den ‘almindelige’). Har din mand stukket næsen i alle Burt’s Bees håndcremer? De har jo en del forskellige og både i tuber og krukker, og de dufter forskelligt. Måske der alligevel var én, han kunne bruge (dem har jeg selv brugt i perioder) og ellers synes jeg, at Avènes Cold Cream for Dry Hands er god (men kan se, at her falder emballagen ikke i smag – måske I kan få nogen til at lave en håndcreme-skjuler ligesom stempelkander har en lille frakke på;)

    Jeg lover at skrive, hvis jeg kommer i tanke om eller støder på noget, der måtte kunne bruges.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Eva
    18. marts 2018 kl. 02:04

    Tak Charlotte 🙂
    Forsøger m nogle Burts Bees. Du har ret, de har et hav af cremer og personligt kan jeg godt lide dem. Men jeg kan da godt se, at vi skal have prøvet Jurliques special edition. Det skal bare ikke blive til en vane…

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    19. marts 2018 kl. 07:07

    … og jeg lover dig, at lige præcis denne Jurlique-håndcreme ikke bliver en vane, Eva. Den kommer nemlig kun i et meget lille antal én enkelt gang om året, og resten af året kan man ikke få fingre i den. Så se den som en lille ekstra treat;)

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...