I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Baby, it’s cold outside (sådan bevarer du den indre glød)

Okay, det er lige i overkanten, når nyhederne taler om sibiriske tilstande, men friskt er det da i disse dage. Og hvis du, som jeg, er en smule kuldskær, så kan det indimellem være svært at bibeholde den indre glød og varme.

Jeg har flere gange skrevet om min hang til varme bade (dem tager jeg mange af, når det er koldt), men her er tre andre af mine favoritter, når det hele isner:

1) Tørbørst, tørbørst, tørbørst. Det giver en indre varme helt fra morgenstunden og hjælper din krop med at være stærk og energisk. Det har den brug for, når al energi ellers bliver let brugt på at holde kropstemperaturen nogenlunde intakt.

2) Denne lille sag er og bliver min bedste ven i kulden. Jeg ynder at have den på maven, når jeg kommer hjem, ved fødderne når jeg fryser og under hovedet, når jeg skal sove. Er du kuldskær, er det den bedste investering ever.

3) Huden har brug for ekstra beskyttelse, når det er så koldt udenfor. Den bedste ‘kuldecreme’, jeg er stødt på, er rent faktisk ikke en kuldecreme, men en natcreme. MUTIs Night Cream Plus er eminent i kulden, og er din hud ekstra sart, når frost og vind bider, kan du oven i købet bruge den i et tykt lag som en nærende maske. Det får fluks huden tilbage i form. Du finder den lige her (og Silke fra BeautybySilke har også netop anbefalet at man går en lille tur ned forbi min lille skønhedspavillon og stikker huden i den).

6 Kommentarer

  • Svar
    Mie
    27. februar 2018 kl. 11:31

    Jeg var en af de heldige der vandt cremerne fra MUTI i din julekalender og jeg er helt enig de er super gode til tør vinterhud især den omtalte natcreme :o)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    27. februar 2018 kl. 11:40

    Hvor dejligt at høre, Mie – mange tak for din hilsen;)

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Pernille
    27. februar 2018 kl. 12:30

    Vil du også anbefale tørbørstning, hvis man lider af psoriasis? Jeg kan heller ikke helt finde ud af, om det er godt at bruge body scrubs, da jeg er bange for at irritere huden yderligere.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    1. marts 2018 kl. 14:59

    Kære Pernille,

    Undskyld sent svar. Den var smuttet for mig. Jeg har researchet lidt på det, og rigtig mange enten med psoriasis eller forstand på det, anbefaler tørbørstning. De anbefaler også scrubs. Jeg vil dog foreslå, at du prøver dig forsigtigt frem og altid vælger den helt blide naturbørste (ikke ion-børsten) samt helt milde scrubs til formålet. Du kan altid skrue op, hvis du føler, at det er godt for dig.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Pernille
    2. marts 2018 kl. 15:17

    Hej Charlotte

    Det lyder godt med den blide naturbørste. Tror du at Gua Sha-terapi vil virke irriterende? 🙂

    Hilsen Pernille

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    2. marts 2018 kl. 16:37

    Hej Pernille,

    Nej, det tror jeg ikke. Du vil jo typisk bruge Gua Sha’en meget lokalt (fx på lår, baller og overarme), så medmindre du har meget psoriasis lige på de steder, så brug endelig løs.

    De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...