I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

En matcha om dagen

Jeg skriver dette, mens jeg nyder en kop matcha te. Gennem længere tid har jeg udskiftet kaffe med matcha (okay, jeg snupper stadig én kop kaffe om dagen, de fleste dage), både fordi det smager virkelig godt og fordi det ikke stresser min krop på samme måde som kaffe gør det. Jeg får stadig et energiboost, men uden den stress, man kan få af kaffe.

Jeg er ikke den eneste, der har tilføjet matcha til min daglige rutine, for matcha er (endelig) blevet den trend, den fortjener at være.

I New York udråbes den grønne te, der er kendt for at klare alt fra fedtforbrænding til at styrke immunforsvaret som den mest populære drik lige nu. Og det popper op med matcha-barer som MatchaBar i Williamsburg, der var den første af slagsen til at specialisere sig i matcha (deres ‘iced matcha’ kan anbefales) og Matcha Americano i West Village, der serverer alt lige fra Matcha Latte til Matcha croissanter. Den bedste matcha får du dog i det japanske tehus Cha-An i East Village.

Er du i Berlin, kan vi kun på det varmeste anbefale vores yndlingsbar i den hippe Torstrasse. Det er og bliver den bedste matcha, jeg har smagt. Lysegrøn, frisk og skummende. Derfor er det også den, der står på vores hylder i skønhedspavillonen og online, og vil du også gerne lade matcha blive en del af dit (sundheds)regime, så start med den, så du får en øjeblikkeligt god oplevelse.

Find den fluks her<<

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...