I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Det er næsten som i de gode gamle Chanel-dage

Dengang der var ventelister, når Chanel lancerede nye neglelakker. Folk skrev sig op, stod i kø og det eneste der duede var den nyeste Chanel-tone. Sådan har det ikke været i mange år, og dog. De seneste år er Kure Bazaar nemlig ved at komme godt efter det. Vi taler deres særlige forårskollektion med 3 lakker i douce rosa og nude toner, der matcher tiden og sæsonen.

Sidste år blev de revet væk, og i år er de allerede godt på vej til at blive det samme. Kun et par dage har de stået på hylderne og allerede sidder de på rigtig mange af jeres fingre.

De er lidt mere farvemættede end sidste år, hvor vi talte fine, transparente rosa nudes. Kure Bazaar kalder dem selv for ‘intense nudes’ og de leder tankerne hen på vintageroser, brombærbuske, blush og mønsteret i smukke marokkanske fliser.

Jeg er solgt. Og har fluks surfet nettet for inspirationsbilleder til jer. Dem kan du allesammen finde inde i min Instagram Stories nu. Og du kan selvfølgelig også se dem her. 

Psst … Kure Bazaar er 12-free, dvs. uden toluene, formaldehyd, dibutyl phthalate, syntetisk kamfer og de øvrige værste neglelak-nasties. Det har på ingen måde haft indflydelse på deres farver. Tværtimod bliver farverne kun smukkere og smukkere, hvis du spørger mig.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...