I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Det er ikke kun Cleopatra der bruger det til huden

Skønhedsdronningen Cleopatra skulle efter sigende have kreeret sin egen skønhedseliksir ved at opløse perler i den potente eddike for at skabe glød. Og æblecidereddike har traditionelt været brugt mod akne, både ind- og udvortes.

I dag ved vi, at æblecidereddike kan langt mere, når det kommer til huden, ja faktisk så meget, at den lige nu er en stærkt spirende trend indenfor hudpleje som jeg varmt kan anbefale at du holder øje med.

Det har vi selvfølgelig gjort hos os gennem længere tid, og to af vores absolutte yndlingsmærker byder allerede på nogle af tidens mest omtalte og prisbelønnede produkter af slagsen. Det ene er (selvfølgelig) Vintner’s Daughter, hvis ultrapopulære Essence rigtig mange af jer allerede har stor glæde af.

Æblecidereddike er en af grundstenene i den populære Essence, hvor den balancerer pH-værdien i huden (en anden meget omtalt, og vigtig, skønhedstrend) og mindsker ubalancer og urenheder. Det er også æblecidereddike, du kan dufte, når du bruger den (indrømmet, det skal man lige vænne sig til, men det forsvinder igen på et øjeblik og jeg har faktisk lært at holde af det især fordi jeg ved hvad det gør for min hud).

Derudover taler vi masser af fugt, naturligt stabiliseret C-vitamin, collagenboostende plante-stamceller, præ-og probiotika og genopbyggende mikroalger, der tilsammen vækker træt hud, mindsker pigmentforandringer og giver den dér synlige glød som Vintner’s Daughter er så kendt for.

2 Kommentarer

  • Svar
    Sarah
    12. januar 2020 kl. 10:17

    Hej igen. Og tak for et dejligt besøg i din fine butik i torsdags (læs: det var mig der næsten købte en af hver ;). Sikke nogle skønne ting jeg kom hjem med… kan næsten ikke få armene ned igen. Elsker alle duftene, konsistenserne og kan mærke at min hud lapper alle godterne i sig!
    Har lige et enkelt spørgsmål ang Amlys face mist- den sprayes på inden essense og serum fra Vintner’s daughter ikk? Og skal den trænge ind i huden inden næste trin eller kan jeg påføre med det samme?
    Tak for en super service- kommer helt sikkert igen inden længe.
    /Sarah

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      12. januar 2020 kl. 20:53

      Kære Sarah,

      Mange tak for din søde hilsen, og dit besøg ikke mindst. Og ja, det var nogle virkelig fine ting, du fik med dig hjem;) Hvor dejligt at de er faldet i så god smag.

      Amlys mist bruges ganske som du skriver, inden Essence og Serum, og huden må meget gerne være fugtig, når du kommer de næste produkter på. Serum og olier trænger altid bedst ind, når huden er fugtig.

      Derudover kan du bruge misten når som helst du ønsker det. Selv sprayer jeg flittigt med den i løbet af dagen (det er derfor vores tester altid er halvtom;) og den er også virkelig god over makeup til at give det sidste finish og efterlade makeuppen naturlig og fin.

      Spørg endelig igen, hvis der er noget.

      Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...