I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Den er også virkelig god til kroppen

Din bedstemor brugte det flittigt. Pulveret af hibiscus, brune ris og rosengeranium som blandes op til en rensemaske og efterlader huden glat og blød. Med den dér særlige glød som vi alle gerne vil have. Den er langt blidere ved huden end klassiske skrubbecremer med korn og deslige, så du ikke risikerer at ridse huden unødigt, og den var fast inventar i din bedstemors boudoir.

Nu er den også fast inventar hos tidens mest populære nye niche-hudplejeserier, der alle lancerer til denne type maske fremfor de klassiske scrubs. Balm Balms Hibiscus Mask er af den helt gode gamle opskrift (100% økologisk), men vi har også en mere moderne superfood-version med matcha og spirulina. Samme princip, andre ingredienser.

Afhængig af hvad du blander pulveret med (vand er let, hurtigt og altid ved hånden, men aloe vera og olie kan absolut også anbefales, hvis du vil have en mere nærende, rig og plejende maske) og hvor flydende eller fast, du laver blandingen, kan den bruges til både renseprodukt, exfoliering og dybderensemaske.

Det er der rigtig mange af jer, der allerede gør.

Men vidste du, at hibiscusmasken er virkelig god som scrub til kroppen også?

Bland den med lidt body oil (eller snup olivenolien fra køkkenskabet) og massér blandingen godt ind i huden. Skyl af i badet og voila, du har den blødeste hud på den krop, som ellers ofte bliver overset i vinterhalvåret (og hey, der er jo ikke så lang tid til at julefestivitas’en begynder, så det betaler sig at få huden på kroppen i smuk form allerede nu).

Har du allerede hibiscusmasken på hylden kunne det være et hyggeligt lille skønhedsprojekt her i weekenden. Læs mere om den her.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...