I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

#6 Hot roller revival

Da Dolce & Gabbana for nylig fyldte vinduerne i deres Milano-boutique med mannequiner iført curlere og tørrehjelm blev tendensen fra sidste sæsons backstage-områder for alvor slået fast: Curlers er tilbage. Om de helt kan slå de avancerede krøllejern af banen, vides ikke, men faktum er, at din mormors Carmen Curlers skal tilbage, ikke kun på loppemarkederne, men i håret. De danskproducerede Carmen Curlers, som blev ultrapopulære over hele verden, stod i øvrigt for langt mere end skønhed og hår. De blev en manifestation af kvinders plads på arbejdsmarkedet (kvinder fra hele Sjælland blev kørt i busser til fabrikken, hvor curlerne blev produceret) og det er da værd at bemærke her et par dage efter kvinders internationale kampdag og endvidere i 100-året for kvinders stemmeret. Det er jo det, jeg altid har sagt. Der er så meget mere til skønhedsprodukter end roser og olie (og ja, du kan få curlers i mere moderne og hårvenlige versioner, blandt andet Cloud Nine, som er dem, hårartisterne bruger).

Marilyn

4 Kommentarer

  • Svar
    HeLene
    21. marts 2015 kl. 11:26

    Jeg har længe kikket på en opdatering til min mors carmen curlers (jeg havde dem længe stående på min vanity kun fordi de var så smukke i sin retrodesign-hvis mor havde tid og jeg var heldig fik jeg også en super varm hård rulle i mit pandehår før hun skulle afsted-mange minder) fra babyliss blandt andet men nu går jeg direkte efter dem fra Cloud Nine som laver så fantastiske ting! Tak for tip!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    22. marts 2015 kl. 18:34

    Ha ha, mit hår fik en tur med et brandvarmt krøllejern, når jeg var heldig – altså lige ind til min mor klappede krøllejernet sammen om mit ene øre, så var det slut med det.

    God fornøjelse med Cloud Nine.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    HeLene
    23. marts 2015 kl. 13:28

    Auw, det lyder forfærdelig… håber det øre stakkel kom sig hurtigt igen. Hvor du må have blevet bange, mand! Auw, auw, auw.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    23. marts 2015 kl. 15:14

    Ja, røde ører fik en helt ny betydning. Jeg kan heldigvis ikke huske smerten, men havde vist et sår et stykke tid. Og så holdt det mig da fra at få huller i ørene i mange år;)

    Tak for omsorg, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...