I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

#2 – vi løber aldrig tør for denne

Det er ikke få af jer, der har været forbi os i skønhedspavillonen de seneste dag efter yndlingsolien over dem alle. Faktisk er det lige dele julegaver og lige dele optankning til jer selv. For hvem vil løbe tør for Vintner’s Daughter i juleferien (hvor vi holder lukket og den ikke er til at få fingre i). Nej vel.

For udover at være verdens bedste ansigtsolie (hvis du spørger mig og tusindvis andre verden over), så er den eminent til at holde huden i form i en juletid, hvor julemad, drikkevarer og festivitas præger ikke kun din mave, men også din hud. Vintner’s Daughter indeholder – udover den smukkeste glød til din hud – også anti-inflammatoriske ingredienser, der får huden tilbage i balance.

Og ja, det kan være svært at se, hvornår man er i bund med Vintner’s Daughter gennem den sorte flaske. Det er der en grund til – flasken altså – og faktisk er den slet ikke sort med meget mørk lilla. Det er en særlig UV-flaske, som rigtig mange af vores naturlige og økologiske produkter er emballeret i, fordi den beskytter produktet og minimerer behovet for konservering.

Det sætter jeg personligt pris på.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...