Posts Tagged ‘Tom Ford’

En amerikansk drøm

23. januar - 2012  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Efter frokosten får jeg en snak med Aerin Lauder, der er ingen ringere end Estée Lauders barnebarn og en slags tronarving. Udefra ligner hendes liv en drøm. Hun har lejlighed på Park Avenue i New York, skiresidens i Aspen og sommerhus i Hamptons. Hun er venner med Michael Kors og Tom Ford, og får familieliv med mand og to sønner til at gå op med et krævende job hos Lauder. Og så er hun på vej med sin egen linje af skønhedsprodukter, hårbørster, solbriller, små punge og andre accessories, som hun selv elsker, under navnet Aerin. Hun viste mig et par stykker af dem, selv om de først bliver lanceret senere på året. Sin barndom spenderede hun med fingrene nede i sin berømte farmors toiletbord, og akkurat som hende, har Aerin en særlig forkærlighed for og evne til at skabe de produkter, vi gerne vil have. Vi taler meget (selvfølgelig) om hendes farmor, som hun selv blot kalder Estée, men da jeg spørger hende, hvilket spørgsmål, hun undrer sig over, at hun aldrig bliver spurgt, siger hun: Om min farfar. Og fortæller om Joe Lauder, der altid stod bag sin berømte kone og aldrig var bange for at lade hende træde frem i rampelyset. 

Foto: Lauder

Mere mink

18. januar - 2012  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det er ikke kun vipperne, som Hollywood ynder at fremhæve med mink. Seneste beauty craze er designguru/filmager Tom Fords længe ventede makeuplinje, der for nylig er kommet på hylderne få steder i verden. Læbestifterne, som blev lanceret allerede sidste år, har fået følgeskab af silkebløde foundations, smukke blushes og øjenskyggekvartetter i fantastiske farver. På alles øjne lige nu er Golden Mink, en øjenskyggekvarter i gyldne og beige farver, hvor især guldskyggen er superfin. Vi taler crème de la crème med den ypperste kvalitet og konsistens, og en holdbarhed, som er sjældent set i skønhedsbranchen. Tom Ford har skabt makeuplinjen i samarbejde med sin gode veninde og en af tidens mest populære makeupartister Charlotte Tilbury, som jeg har skrevet om mange gange tidligere her på skønhedsbloggen.

  

Foto: Tom Ford Makeup

Roser er røde

16. november - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

… violer er blå. Og lige nu er det sidstnævnte, der er interessant. I al fald når det kommer til tidens dufte. For pludselig dukker den lille viol, der ellers vokser i skyggefyldte skovbunde, og som du let kan overse og endda komme til at træde på, op i nye parfumelanceringer. En af dem er designeren Diane von Furstenberg (hun har i øvrigt en fantastisk historie og et hjem i New York, som jeg engang har fået lov at kigge ind i. Det skal jeg nok fortælle mere om en dag), der har brugt viol i sin parfume Diane, som modpol til den langt mere prangende frangipani-blomst. Viol siges at være både mystisk og have en særlig tiltrækningskraft, og måske er det derfor, at Tom Ford har brugt den som blikfang i sin parfume Violet Blonde, som i øvrigt dufter fantastisk og en kende mere feminint end hans øvrige parfumer. Men viol-trenden startede allerede, da hattemager de luxe Stephen Jones lancerede sin hattenet-beklædte kultparfume i samarbejde med Comme des Garcons (jeg har tidligere skrevet om den her). Space-viol blev duften kaldt, fordi det var lykkedes dem at give den bly viol en næsten metallisk undertone. Skovbund eller ej, man skal ikke skue hunden på hårene. 

Foto: Tom Ford

Think pink

1. november - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Det er nu ikke kun Viktor & Rolf, der leger med de pink nuancer på øjnene. Chanel bruger pink som iøjnefaldende bryneffekt på deres seneste kampagne med danske Freja Beha i hovedrollen (og i øvrigt skabt som et samarbejde mellem Karl Lagerfeld, og überstylist og tidligere chefredaktør på Vogue Paris Carine Roitfeld), og så er rød og pink øjenskygge desuden de rigeur i øjeblikket. Tendensen startede sidste sæson hos Sonia Rykiel og har nu bredt sig fra Tom Fords luksusudgave og Marnis diskrete version til Thakoons næsten fluoriserende pink. Så fat blot de pink toner (din læbestift kan sagtens bruges, og ellers kan din blush), men gå til den med lidt forsigtighed. Jeg kan anbefale at duppe! 
 
 
 
Foto: Diverse

Jannis yndlingsduft

30. september - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg er stor fan af Tom Ford. Hans design af parfumeflakoner er ikonisk og står flot i hjemmet. Der er lagt vægt på de små detaljer ved både designet, ingredienserne og duftenes udtryk. Alle hans dufte er supersofistikerede og ultrafeminine, netop dét jeg gerne vil være med min duft. Jeg er specielt begejstret for Black Orchid og Purple Patchouli og får altid komplimenter af både kvinder og mænd på gaden, som spørger mig, hvilken duft jeg har på. Det føles jo altid godt! Dufte er i det hele taget så vigtig en del af min fremtoning, at jeg først vælger min duft om morgenen, og så lader jeg mit tøjvalg inspirere af duften. Et godt tip for at få duften til at vare hele dagen er at bruge showergels i samme duftserie. Det sværger jeg selv til, og det får mine dufte til at holde sig i mange flere timer.

Foto: Tom Ford 

Sådan kom hun til tops

5. september - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Selv beskriver hun sit karriereforløb som en række af tilfældigheder. På et tidspunkt optrådte hendes datter Julia som model i en barnereklame. Fotografen var Mario Testino, og han og Carine klikkede med det samme og begyndte at arbejde sammen som et team. En fyr ved navn Tom Ford kimede dem ned for at få dem til at arbejde med sig på hans første kollektion for Gucci. Dengang var Gucci gammeldags og støvet, men da han havde ringet ti gange, lod de ham komme forbi – ”og han var så smuk og så charmerende, at vi sagde ok. Ikke på grund af tøjet, men på grund af ham,” har Carine efterfølgende fortalt. Hun arbejdede som konsulent for designeren Tom Ford hos Gucci og Yves Saint Laurent gennem seks år. Og hun blev Fords muse. Han holdt øje med, hvordan hun krydsede benene, hvordan hun sad og hvordan hun satte sit tøj, og sammen skabte de, hvad der i dag betragtes som to af verdens mest prestigefulde modebrands. I 2001 blev hun kontaktet af Vogue Paris omkring stillingen som chefredaktør, en stilling, hun udfyldte med bravour frem til dette forår, hvor hun valgte at gå freelance igen. Og altså nu udgiver den fantastiske bog, som jeg har skrevet om nedenfor. 
 
 
Foto: Irreverent fra Style.com

Nu vi er ved Black Orchid

27. oktober - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

… så faldt jeg over en række fotos af Julia Restoin-Roitfeld, der er Tom Fords muse og ansigt på Black Orchid-parfumekampagnen. Hun er datter af fransk Vogues chefredaktør Carine Roitfeld og Christian Restoin, der er tidligere ejer af tøjmærket Equipement. Så Julia er bogstaveligt talt født ind i branchen. Faktisk startede karrieren allerede, da Julia var seks år. I 1986 var hun barnemodel for en serie for Italian Vogue Bambini, fotograferet af den berømte modefotograf Mario Testino, som hendes mor samarbejdede med. En fyr ved navn Tom Ford kimede dem ned for at få dem til at arbejde med sig på hans første kollektion for Gucci. Dengang var Gucci gammeldags og støvet, men da han havde ringet ti gange, lod de ham komme forbi – ”og han var så smuk og så charmerende, at vi sagde ok. Ikke på grund af tøjet, men på grund af ham,” har Carine efterfølgende udtalt. Carine Roitfeld arbejdede som konsulent for Tom Ford hos Gucci og Yves Saint Laurent gennem seks år, og nu har Julia taget over som Tom Fords – og en række andre skønhedsmærkers – muse. Senest lyder rygterne, at den eftertragtede it-girl er ansigt for Lancômes kommende forårs-makeupkollektion.

Foto: Diverse

Til makeup connaisseurs

26. oktober - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Jeg har før skrevet om Tom Fords kultparfumer og smukke læbestifter. Og er du først faldet for Black Orchid og Private Blend Lip Colour (hvad jeg ved, at et par læsere her på skønhedsbloggen i høj grad er, selv om de skal en tur til udlandet for at købe det), så kan jeg glæde dig med, at den kontroversielle designer-slash-filmmager udkommer med en eksklusiv, uimodståelig makeupkollektion, der kommer på hylderne i nogle af verdens førende stormagasiner den 1. december (Harvey Nichols har den allerede nu, hvis du skal en tur til London). Kollektionen er en såkaldt limited edition-kollektion og hedder – som Fords bestseller-parfume – Black Orchid. 
 
 
Foto: Tom Ford
 

Hot lips

24. maj - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I går fik jeg en kommentar fra Karen, der netop havde været i New York, og med sig hjem havde hun købt ikke blot den nye Balanciaga-duft, men også to læbestifter fra den helt nye Tom Ford-kollektion, der blev lanceret eksklusivt i foråret. Hvis du ikke allerede har hørt om sidstnævnte, så var det ham, der i sin tid pustede liv i både Gucci og Yves Saint Laurent, der begge var gået hen og blevet temmeligt støvede. Siden har han skabt sit eget skræddersyede herremærke, lanceret en makeuplinje sammen med Estée Lauder, kreeret nogle helt fantastiske dufte (Black Orchid og White Musk er to af de mest kendte) og den yderst roste og mindst lige så æstetiske film A Single Man med Colin Firth og Julianne Moore. Og nu altså også en læbestiftkollektion i eget navn, for som Ford siger: ”Der findes ingen mere iøjnefaldende accessory end perfekte læber. De definerer en kvindes look.” Tom Ford Private Blend Lip Color er kræs for makeup connaisseurs, og der er naturligvis en Black Orchid blandt farverne for de ekstra vovede.  

tom-ford-lipstick

Foto: Tom Ford Private Blend Lip Color

A Hollywood moment

6. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvis du i øvrigt tilhørte den ikke ubetydelige gruppe af kvinder, der rev succesdesigneren Tom Fords makeupkollektioner for Estée Lauder ned af hylderne for et par sæsoner siden, så er Lauders nye designersamarbejde garanteret også noget for dig. Det er nemlig med en anden prominent designer, Michael Kors, der er kendt for at udstråle samme klassiske luksusfilosofi som Lauder. Faktisk gik Estée Lauders barnebarn Aerin Lauder så langt som til at sammenligne makeupkollektionen med en af Michael Kors’ camelfrakker eller små sorte cocktailkjoler. Sidstnævnte hænger i øvrigt gerne på Hollywoodstjerner som Reese Witherspoon og Angelina Jolie. Makeupkollektionen hedder da også meget passende Very Hollywood

very-hollywood-michael-kors

Foto: Michael Kors for Estée Lauder 

Cats don’t raise dogs

20. august - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Sådan siger Julia Restoin-Roitfeld, der er som snydt ud af næsen på sin berømte mor – fransk Vogues chikke chefredaktør Carine Roitfeld – som gentagne gange er kåret som en af verdens mest stilfulde kvinder. Faktisk er ligheden indimellem så stor, at modebiblen Fashion Week Daily skrev, at ”det er ikke plastikkirurgi, det er Julia!”, da hun for et par år siden blev introduceret som designeren Tom Fords nye muse og ansigt på kampagnen for hans første parfume Black Orchid, der blev revet af hylderne af dufthungrende fashionistas med hang til sorte orkidéer. Siden har Julia været et efterspurgt ansigt i prestigekampagner, og til efteråret optræder hun også på kampagnen for Jil Sanders nye duft Jil.  

slide120

Foto: Jil Sander kampagne

En moderne Bardot

18. august - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Designguru Tom Ford, der er kendt for en masse ting – ikke mindst sine sædvanligvis temmeligt kontroversielle kampagner – har netop sendt fotos i æteren for sin nye brillelinje. Og hvilke fotos! De inkorporerer alt, hvad du behøver at vide om skønhed i denne sæson (næsten): sort eyeliner, fyldige læber, voluminøst hår, og ikke mindst velplejet, blød hud. Det er en slags moderne Brigitte Bardot, og det look går aldrig af mode. 

tom-ford

Foto: Tom Ford Eyewear kampagne