8. august - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Det er ingen hemmelighed, at hårpudder har fået et fantastisk comeback de sidste par år. Der er efterhånden ikke den frisør eller hårstylist, der ikke anbefaler lidt tørshampoo eller hårpudder ved hårrødderne for at give fylde (foretrækker du et helt naturligt look, så blæs efter med en hårtørrer for at skabe bevægelse i frisuren). Måske har du allerede fundet din yndlingshårpudder blandt de mange udbud (ja, nu kan du sågar får en tør-conditioner til din tørshampoo, hvad siger du så?), og ellers har du måske lyst til at stikke hårrødderne i Szhirleys absolutte favorit i videoindlægget nedenfor. Den hedder Osis+ Dust It fra Schwarzkopf, og kan bedst beskrives som en slags saltvandsspray i pudderform. Fås på nettet eller hos frisøren. PS: Vi er slet ikke færdige med de gode modeugetips, så klik løs. Der kommer både masser af modeuge og tips til, hvordan du selv laver pudderblonder, sølvstrejf og hestehaler med flamingokugler.
7. august - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Skønne Szhirley er altid god for et absolut uundværligt skønhedstips (fulgte du med, da Szhirley gæstebloggede her på skønhedsbloggen? Ellers finder du det her), så Benedicte Balling benyttede lejligheden til at få et godt kamerakig i Szhirleys modeugetaske, der indeholder alt lige fra vifter og flade sko til hårlak, ansigtsmist (du kan læse mere om Szhirleys favoritmist her) og en ganske særlig hårpudder, som ikke findes bedre, hvis du spørger Szhirley. Jeg lover at skrive lidt mere om den i næste indlæg.
7. august - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Der er også andet stjernestøv end glitrende øjenskygger. Benedicte Balling stod klar med kameraet til David Andersens show, hvor hun fangede et par skønne piger til en lille snak om skønhed. Få skønhedshemmeligheder fra Karen Simonsen, Ida Corr, Szhirley og Mayianne Dinesen, og hør også, hvorfor Ida elsker David, og hvad Szhirley egentlig laver til modeugen. PS: David Andersen er kendt for sine utraditionelle shows. Hør hvad han selv har at sige her.
21. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
… for gæsteblogging og alle de mange gode skønhedstips i sidste uge. Hvis du ikke allerede har læst Szhirleys indlæg, så gå endelig en uge tilbage. Andre gæstebloggere i år tæller en af Danmarks dygtigste makeupartister Anne Staunsager og den internationale hårartist Cim Mahony. Deres mange uundværlige råd kan du læse, hvis du søger på deres navne i skønhedsbloggens søgefelt nederst i højre spalte. Vi har flere gæstebloggere på plakaten her i foråret, så hold endelig øje. Og har du et særligt ønske om en gæsteblogger, hvis skønhedstips, du rigtig gerne ville læse, så skriv en kommentar her nedenfor. Så skal vi gerne se, hvad vi kan gøre. Klik også ind igen og se, om du er en af de 10 heldige vindere af Danmarks mest solgte øjencremer. Det følger snarest.
20. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
"En fedtet affære, men godt for vintertør hud og pletter. Vinteren tærer på mig på mange forskellige måder, og jeg gør, hvad jeg kan, for at få bugt med alle dens uforskammetheder. Når jeg kan mærke, at mit ansigt har lidt overlast efter flere timer ude i det kolde, så får det sig en tur med E-vitamin-salve fra Naturdrogeriet. Dog kan E-vitaminkapsler fra Matas sagtens bruges. Der er lige præcis en perfekt mængde til ansigtet i en kapsel. Man behøver ikke almindelig ansigtscreme. Gør det dog kun om aftenen, da du virkelig kommer til at skinne!"
20. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
"Jeg er typen, som har vildtvoksende, buskede øjenbryn, hvis ikke jeg tæmmer dem, og det er nærmest gået hen og blevet religion for mig at have fantastiske pincetter, som kan få fat på selv de korteste stikkere. Lige så snart jeg mærker det mindste, kribler det i mig for at plukke! Det lyder måske en smule masochistisk, men jeg nyder virkelig akten. Endnu bedre er det blevet nu hvor jeg har fundet det mest geniale spejl fra Tweezerman. Du kan blandt andet finde det her. Et lille forstørrelesspejl med indbygget lys! Det kan medbringes over alt og har sugekopper bagpå. Så nu er der ingen dårlig undskyldning for at ikke at have groomede øjenbryn."
20. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
"Når man alligevel står der i badet med balsam i håret, kan man lige så godt benytte tiden til at give hele kroppen en lynpeeling. Jeg har prøvet mange lækre bodyscrubs, men Juicy Couture Sumptous Sugar Scrub har lige dét ekstra. Den starter ud med at være kornet som en hvilken som helst anden scrub, og pludselig forvandler den sig til den mest cremede oplevelse med den blideste duft. Lige til at spise!"
19. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
"En del af mit aftenritual er at give mine neglebånd lidt kærlighed. Til det formål har jeg fundet den lækreste olie, som plejer og dufter som var man i himlen. Den sender én godt afsted mod drømmeland. Olien hedder Lemon & Neem Nail Oil fra The Organic Pharmacy."
19. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
"Jeg ELSKER farver, og jeg elsker farvede negle. I det hele taget synes jeg rigtig godt om velplejede hænder. Det er trods alt noget af det første nye bekendtskaber møder. Der er efter min mening ikke noget mere frastødende end et slattent, fugtigt håndtryk, hvor der er lidt skidt under neglene, neglebåndene er flossede og neglelakken krakeleret! Men det er også tidskrævende at holde sine hænder og negle, især som nybagt mor, der konstant har hænderne i vand. Men jeg har fundet løsningen. Jeg går nu fast hos Sofie fra Wanna Shine på Østerbro i København hver 2.-3. uge, som lægger et tyndt lag af farvet gelé på mine negle. Der findes alverdens farver, og det kan modstå alt fra opvask til gulvvask uden at krakelere. Samtidig er det heller ikke dårligt at give sig selv halvanden times forkælelse i ny og næ. Det fortjener vi alle."
18. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
"Jeg elsker produkter som kan få mig til at føle friskhed på et øjeblik. Ét produkt, jeg har været nærmest afhængig af i flere år efterhånden, er en cremeblush fra MAC i farven Lilicent. Den er fløjlsblød og sart i farven, og jeg bruger den ofte på læberne også,, hvor den duppes på i et tyndt lag. Endnu bedre er det, at den både passer til vinter- og sommerhud."
18. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
"En dårlig hårdag kan ganske hurtigt vendes til en god med min styler fra GHD. I min verden står det for God Hår Dag. Jeg skal bare tage en beslutning, om jeg vil have glat hår eller bølger, og så svinge styleren. Der findes mange forskellige mærker, der laver glattejern, og jeg har prøvet min share, indtil jeg fandt GHDs stylere. De kan det hele. De er simple og lækre i designet, og man kan altid finde én, som falder i ens smag farvemæssigt og endda med mønstre på, hvis det er, hvad man kan lide. Jeg er ofte på farten og skal bruge styleren for hurtigt efter at pakke sammen og rykke videre, og der sætter jeg hver gang stor pris på, at de har opfundet et varmehylster, som man bare kan putte styleren ned i, uden at den behøver at køle af efter brug. Det gør det hele meget nemmere."
17. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
"Jeg behøver ikke have den store make-up på for at føle mig frisk. Dog er mascara et MUST! Jeg er stor fan af Max Factors Xperience for tiden. Den har den perfekte børste til mine vipper, og jeg lægger den gerne på lag efter lag til øjenvipperne har den tykkelse, jeg kan lide. Jeg har dog et par ting, som ligger forud for de perfekte vipper. Nemlig en øjenvippebukker og derudover vippepleje, som man kan få fra flere forskellige mærker. Jeg selv har hele tre som jeg bruger flittigt. Fra MAC, Elizabeth Arden og Face Stockholm."
17. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
"Mit hår er meget fint, og der skal en ordentlig omgang toupering til, for at få det til at fylde i toppen. Det slider virkelig på håret og efterlader små strittere, som popper op, når håret sættes i hestehale. Den helt store toupering kan undgås med hårpudder. Jeg har fundet ud af, at hårpudder løfter og giver struktur. Lige et par pift i bunden og så en let håndtoup, så kører det. Den hårpudder, jeg sværger til, er fra Gun-Britt."
16. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
"De af jer som sidder derude og har været eller er gravide vil kunne nikke genkendende til dette. Lugtesansen bliver skærpet, og dét, man før syntes duftede labert, emmer nu direkte fælt. Jeg havde den mest sensitive næse under hele min graviditet og kunne slet ikke tage dufte. Ikke engang fra øko-helseprodukter. Det hele fik min mave til at vende sig. Men ansigtscreme er jo nødvendig, og heldigvis fandt jeg frem til Anti-aging Wrinkle Cream fra Tromborg. Den gav min hud den næring, den havde brug for, og havde en mild blid duft som min graviditetsnæse godt kunne kapere. Jeg blev så glad for den, at jeg fortsat bruger den nat og dag."
16. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
"Nej, nej, nej! Jeg vidste, at jeg hørte forkert, da jeg for flere år siden blev anbefalet denne fantastiske antioxidante ansigtsspray fra Jane Iredale. Den hedder Pommisst Hydration Spray og har, siden forskrækkelsen over navnet havde lagt sig, været en fast bestanddel af min taskes indhold. Den opfrisker så lækkert, når dagen er fuld af aftaler og stressen langsomt sniger sig helt ind i knoglerne. Den er god, når jeg flyver, hvor luften er tør. Den frisker makeup og sind op, når jeg er på farten. Den dufter som en omgang aromaterapi, og hvis den kunne drikkes, er jeg sikker på, at jeg ville være et sundere menneske. Fuldstændig uundværlig!"
15. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
"Et par gange om ugen, for det meste om aftenen, giver jeg mit ansigt en blid sliber, før jeg giver den hele armen med serum og creme eller olie. Jeg fjerner de døde hudceller og får gløden tilbage. Jeg har forelsket mig i Multivitamin Thermafoliant fra Dermalogica, da den er så mild, at den kan bruges flere gange ugentligt. Man kan selv bestemme, om den bruges på tør hud, hvor den sliber lidt ekstra, eller på våd for en lidt blidere omgang. Faktisk kan jeg også sagtens anbefale at skrubbe med malet kaffe. Det dufter godt og føles dejligt."
15. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
"Jeg har utallige gavekort liggende til skønhedsbehandlinger som jeg igennem de sidste to år har ønsket mig. Det er nemlig sådan, at jeg aldrig selv får booket tid, og derfor regnede med at få det gjort, når jeg havde gavekort liggende. Det er så stadig gået lidt sløvt med det, men nu skal det være! Jeg startede i torsdags med en 3-timers Sex and the City-spaoplevelse hos Raz Spa i Fitness DK i Fields. Jeg var først lidt bekymret for at skulle dele oplevelsen med 10 andre skønne damer, men hurtigt blev det faktisk ganske hyggeligt at være i selskab med andre, som også liiiiige skulle tage sig sammen for at hoppe i krokodillebadet igen og igen efter diverse scrubs og hudlækkerier. Jeg havde, inden spaoplevelsen om aftenen, været til møder og en reception, så sminken, jeg havde på, sad ganske godt fast. De anbefalede mig at prøve rensemasken af vulkansk aske med fyrrenåle og stjerneanis – selvfølgelig økologisk og fairtrade – og hvad jeg ikke havde regnet med var, at den i et enkelt snuptag, uden at udtørre og helt uden at lægge kræfter i, fjernede alt, selv det vandfaste!"
14. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
"Det er tydeligt at se, hvad daglig grundig pleje, solcreme og sund kost kan gøre af underværker. Jeg har desværre ikke den samme hud som min mor og bruger meget mere mimik, så jeg må nok skyde en hvid pil efter, at min ansigtshud kommer til at ligne hendes, når jeg runder de 60. Det er dog aldrig skidt at begynde at behandle sin hud med respekt, også selv om det først sker flere år senere end det burde have gjort. Så nu prøver jeg at være sød ved mig selv med nogle gode skønhedsrutiner, og dem vil jeg blogge lidt om her hos Charlotte. Endda har jeg lovet mig selv, at jeg fra nu af SKAL have mindst én skønhedsbehandling pr. måned, for der er ikke noget lækrere end at smide sig på en briks og lade sig forkæle. Faktisk startede jeg allerede i torsdags. Det kan du læse om i næste indlæg."
14. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
"Fra jeg var helt lille, stod jeg hver aften og kiggede på min mor, når hun rensede ansigt. Først fjernede hun sminken, så rensede hun huden. Derefter kom hun skintonic på, så serum og øjencreme for til sidst at afslutte med natcreme. Hold da op, hvor var der meget, hun skulle igennem, inden hun kunne lægge hovedet på puden! Jeg kunne ikke rigtig forstå, hvorfor hun ikke bare plaskede lidt vand i ansigtet og hoppede i seng. Hun sagde også gang på gang til mig, at jeg skulle sørge for at gøre det samme den dag, jeg begyndte at bruge sminke. Det glemte jeg da lykkeligt og var i mange år rimelig ligeglad med min mors gode råd, som hun prædikede igen og igen i mine teenageår. Nu tænker jeg: Gid jeg dog havde lyttet og gjort som hende! Hun er nemlig 60 år, og har stadig den flotteste hud."
14. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Så er det ugen, hvor skønne Szhirley deler ud af sine bedste – og hemmelige – skønhedstips her på bloggen. Sangfugl, radiovært, hunde-entusiast, gæstedesigner for det danske mærke Just Female, Vild med Dans-danser og ikke mindst mor til lille Elton er blot nogle af de ting, Szhirley kan skrive på visitkortet. Senest har du kunnet se og høre hende fortolke danske hits i tv-programmet Toppen af Poppen sammen med blandt andre Jokeren, Eran og Anna David. Læs med i denne uge, hvor Szhirley blogger om alt lige fra vulkan-aske, graviditetsnæser og pincetter med lys. Der er også gode tips til kvinder på farten. Don’t miss out.
”You can find inspiration in every-
thing”
And if you can’t look again!
Ordene er den engelske designer Paul Smiths,
og de er blevet en slags ledetråd for mig. De, der har fulgt min færden
i magasiner, bøger og tv, vil vide, at jeg elsker at stikke næsen i nye
tendenser.
Så velkommen til min skønhedsblog med trends fra
den store, vide verden, som vil få dig til at ryste på hovedet, trække på
smilebåndet, skifte indholdet ud i din toilettaske, tænke grønnere, få endnu smukkere hud, og måske endda gøre dig klogere. Mest af alt håber jeg, at de vil inspirere.
Eksisterer det
ultimative skønhedstip?
Findes den perfekte røde læbestift?
Er økologi kommet for at blive?
Virker mirakelcremer?
Kan du tage ti år af din alder
uden nål og tråd?
Er det rød, hvid eller grøn te,
du skal drikke nu?
Ved du, hvilken mascara,
der giver dig de længste vipper?
VIL DU VIDE DET?
Tilmeld dig nu og modtag gratis
- og oven i hatten - mine 10 uundværlige skønhedstips til dagen derpå
direkte i din mailbox.
SKØNHED KOMMER INDEFRA - men lidt læbestift skader jo ikke.
Det er titlen på min skønhedsbibel,
der udkom 28. oktober 2008, og allerede står på hylderne hos adskillige
tusinde kvinder landet over. Bogen er
fyldt med viden, oplevelser, tips og
tanker om alt lige fra makeupartisternes
bedste tricks, og hvordan man bruger
brødristeren i skønhedssammenhæng,
til hvorfor farmors tørbørstning igen er
hot, og hvorfor økologi og grøn
bevidsthed er så vigtigt.
Tilmeld dig som Beauty Insider og
få besked om vores skønhedsaftener
før alle andre. Vi afholder løbende
skønhedsevents rundt omkring i
landet, hvor du vil blive underholdt,
guidet og ikke mindst klogere på
dine skønhedsvaner. For hvad siger
vores makeup egentlig om os? Kan
du ændre din selvtillid ved at ændre
indholdet på dit toiletbord? Hvad har du i virkeligheden brug
for? Kender du de bedste tips
til makeuppungen? Og til sæsonens look?
Kender du de ti bud for et succesfuldt pressemøde? Har du hørt om begrebet spray and pray? Er du rustet til forbrugernes krav og journalisternes forventninger? Ved du, hvad pre-cyckling er, og hvilke skønhedsmærker, der rykker internationalt?
Er du klar over, hvordan en målrettet PR-indsats kan vende dine produkter fra so-so til succes?
Hvis du arbejder professionelt i skønhedsbranchen, er du velkommen i mit Beauty Bureau
Nærværende hjemmeside og nyhedsbrev er en personlig blog. Indholdet er derfor udtryk for Charlotte Torpegaards personlige erfaringer og oplevelser og skal således ikke tages som udtryk for de omtalte virksomheders holdninger eller anbefalinger.
Produktbeskrivelserne på denne hjemmeside er udelukkende til generel information. Ilovebeauty v/Charlotte Torpegaard kan ikke garantere for beskrivelsernes nøjagtighed eller påtage sig noget erstatningsansvar ved anvendelse af produkterne eller metoderne, som beskrives. Ilovebeauty kan ikke påtage sig ansvaret for lovligheden af indhold på og administration af de internetsider, der linkes til fra Ilovebeauty’s hjemmeside.
Ilovebeauty og hjemmesidens samarbejdspartnere forbeholder sig alle rettigheder til varemærker, ophavsretligt beskyttet materiale og andet retsbeskyttet indhold på hjemmesiden. Materiale må alene downloades til personlig og ikke-erhvervsmæssig brug, og det downloadede materiale må ikke uden forudgående samtykke kopieres, bearbejdes eller på anden måde gøres til genstand for handlinger, der er forbeholdt indehaveren af de immaterielle rettigheder. Ilovebeauty forbeholder sig retten til at retsforfølge brugere, der krænker Ilovebeauty’s immaterielle rettigheder eller på anden måde misbruger hjemmesiden.
Ilovebeauty kan ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brugen af indholdet af hjemmesiden. Denne ansvarsfraskrivelse omfatter direkte såvel som indirekte tab, herunder tab som følge af driftsforstyrrelser og lignende.