Posts Tagged ‘Skønhed kommer indefra men lidt læbestift skader jo ikke’

Vind mine skønhedsfavoritter

24. januar - 2012  - Artikel af Charlotte Torpegaard

… eller nogle af dem i al fald. For inden jeg deler ud af flere skønhedstrends fra Los Angeles (glæd dig blandt andet til Fraxel, beautyblush og verdens dyreste creme), så vil jeg lige gøre opmærksom på en konkurrence, som jeg har lavet i samarbejde med Cover.dk. Her kan du vinde en dejlig goodiebag med nogle af mine yndlingsprodukter – mineralpudderet, som jeg – og en lang række berømtheder – ikke lever foruden; kulthårbørsten, som giver mere hår; musthave-hårelastikkerne som hårartisterne bruger backstage, og selvfølgelig min skønhedsbestseller Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke. Det er altsammen produkter, som jeg også har med i den popup-beautyshop, som jeg har lavet i samarbejde med Youheshe. Den finder du her, hvis du skulle være gået glip af den. Og konkurrencen – den finder du lige her

Foto: Cover.dk

Det handler min skønhedsbog om

2. september - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvad er det lige med den skønhedsbog, du har skrevet? blev jeg flere gange spurgt under min Tour de Magasin i denne uge (mange tak til alle jer, der investerede i den, og til alle jer, der kom forbi med jeres eksemplar for at få det signeret!). Allerbedst kan bogen vel beskrives som en kogebog, bare med skønhed. Der er alle basis-ingredienserne (bronzer, læbestift, ansigtsolie), remedierne (pensler, børster, fingre) og de mange, mange tips om alt lige fra mascara, økologi og holdbarhed til hvordan du strammer ansigtet op uden hverken Botox eller dyre cremer. Og så er der krydderierne. De små anekdoter om Coco Chanel, Helena Rubinstein og min farmor. Skønhedstipsene fra Diana Ross, Scarlett Johansson, Catherine Deneuve og de mange andre fantastiske kvinder, som jeg har fået lov at interviewe. Listen over de produkter, som skønhedsredaktørerne i virkeligheden bruger. Backstagetips fra verdens bedste makeupartister, og hemmeligheden om hvad din læbestift siger om dig. Og meget, meget mere. I de gode, gamle dage var skønhedstips og rutiner noget, man lærte af sin mor. I dag har de færreste mødre tid til at sætte sig ned med deres døtre og lære dem om hud og makeup. Faktisk har de færreste mødre tid til selv at tage sig af deres hud. Min skønhedsbibel er alt dét, din mor ikke havde tid til at lære dig. Nysgerrig? Så få en forsmag her. Og jo, den kan både lånes på biblioteket, købes hos boghandleren og lige her

 

Foto: Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke

En skønhedseksplosion

18. oktober - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Der er et væld af gode skønhedssager i den kasse, jeg har doneret til Celebrity Trendsales, og byder du på den, får du ikke blot en række af mine egne skønhedsfavoritter (den samlede værdi overstiger langt 10.000 kr.), men støtter også en fantastisk god sag. Læs mere her. Blandt favoritterne kan nævnes japanske Shiseidos uundværlige øjenvippebukker og en fantastisk øjenmaske fra samme sted. Verdens bedste pincet fra Tweezerman. En smuk bronzer til kinderne fra Clarins og en kæmpe-pudderbørste fra Bobbi Brown. En fuldstændig uundværlig hvid eyeliner fra Lancôme til det våde i øjnene (kan også bruges til at fremhæve det hvide på neglene). Forlængende mascaraer fra Armani og Max Factor. En Aloe Vera-deodorant helt uden dikkedarer, og en økologisk olie fra Kaeline, der kan bruges til alt fra hårspidser til hud og neglebånd. Øko-hårprodukter og tidens mest charmerende læbebalm fra økologiske Figs’n'Rouge. Hårbørster fra Gun-Britt, øjenskygger fra Dior og glitrende pigmenter fra Lily Lolo. Dufte fra Gucci og Chanel. Kult-hårkur fra Aussie og aromaterapi fra Dr. Hauschka. Og dejlige økologiske sager til ansigt, krop, hud og hår. Min skønhedsbog ‘Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke’ er også med, så højstbydende kan få masser af tips og idéer til, hvordan hun får allerstørst glæde af alle de gode produkter. Du kan byde hele ugen lige her.  

Foto: Trendsales

Under øjnene

25. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det helt perfekte øjenlook handler ikke kun om mascaraen og øjenskyggen, men i høj grad også om området under øjnene. Det er ingen hemmelighed, at 50% af alle kvinder døjer med mørke rande og hævelser under øjnene, der får dem (os) til at se både mere trætte og ældre ud end vi er. De mange af jer, der allerede har min skønhedsbog, vil kunne finde en masse tips og råd i det afsnit, jeg har dedikeret til problemet (mørke rande og hævelser kan handle om væske- og søvnmangel, men også pigmentering, p-piller og allergi kan spille ind) og sågar er der oprettet en hel klub på nettet www.mydarkcircles.com, som du kan tjekke ud. Men jeg vil fluks supplere med et par nye tips, som jeg er stødt på for nylig. Klik ind igen og hør mere om øjen-roll-ons og hvorfor det ikke kun er dit hår, der skal varmebeskyttes, når du føntørrer. 

Foto: Bobbi Brown 

#5 Hvad bruger jeg selv?

20. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg har fået et par mails, blandt andet fra Jette og Jeanette, der gerne vil vide, hvilke hudplejeprodukter, jeg selv bruger til ansigtet. Helt overordnet kan siges, at min egen skønhedsfilosofi er, at less is more, undtagen når det kommer til mascara og neglelak. Og selv om jeg selv har et job, hvor jeg stikker fingrene i alt, hvad der kommer på markedet af nye produkter – og følgelig også udskifter favoritter i ny og næ – så er mit bedste råd at holde sig til et nogenlunde fast regime. Et mildt renseprodukt til morgen og aften (selv veksler jeg mellem Weledas mandelolie, Dermas Eco-makeupfjerner og rensegelé, og Balm Balms nye økologiske rensebalm), en mist til at spraye efter med (Jurliques rosenmist er stadig uovertruffen), en god ansigtsolie (igen er Weledas mandelolie et af de produkter, der oftest står på min hylde) og en nærende ansigtscreme (i øjeblikket er jeg glad for Estelle & Thilds uparfumerede Face Cream). Øjencreme er et must for mig, og uanset hvor mange eksperter, der hævder, at øjencreme er overflødigt, så gør det en forskel for mig. Lige nu er jeg i gang med at afprøve den nye trend indenfor øjencremer – øjen-roll-ons, som samtidig blidt masserer og køler området omkring øjnene (tjek blandt andet Garnier, Biotherm og Gatineau). Det kunne jeg godt gå hen og blive lidt forfalden til. Nå ja, og så læbepomade (Crème de Rose fra Dior eller Ginger Lemon Lip Balm fra Luberol). PS: Vil du kende alle mine skønhedsfavoritter, så kan jeg afsløre, at min skønhedsbog Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke … er propfyldt med dem. Du kan låne den på biblioteket eller finde den lige her. 

Foto: Diverse

Økologik eller?

16. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I weekenden tog Politiken diskussionen op om økologiske skønhedsprodukter, en vigtig diskussion for det er ganske rigtigt en jungle at finde rundt i. Så længe der ikke findes en overordnet, standardiseret mærkning, er det op til dig som forbruger selv at vurdere, hvad du kan stole på. Jeg har dedikeret et helt kapitel til økologi i min skønhedsbog Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke, hvor du får min uforbeholdne holdning til – og en grundig gennemgang af – alt lige fra parabene-diskussionen til øko-certificeringer. Det er et meget populært kapitel i bogen, fordi det sætter tingene i perspektiv, og interesserer du dig for økologi, natur og miljø, vil jeg næsten sige, at det er must-read  (du kan låne bogen på biblioteket eller finde den lige her). Det gælder også Forbrugerombudsmanden, der foreslår, at kun 100% økologiske skønhedsprodukter fremover må kalde sig for økologiske. I så fald bliver det et yderst sparsomt og i mine øjne meget trist udvalg. På nær helt rene olier og enkelte balms så findes 100% økologiske skønhedsprodukter ikke. Der er nemlig vand i langt de fleste produkter (mange skønhedsprodukter indeholder endog en stor mængde vand) og vand kan aldrig karakteriseres som økologisk. I det lys kan et økologisk indhold på fx 20%, selv om det lyder lavt i manges ører, sagtens dække over samtlige øvrige råvarer i et produkt. At vi betaler i dyre domme for krukker med vand er en helt anden diskussion, som intet har med økologi at gøre. 

Foto: Arkiv

  • ILoveBeauty.dk

    • ”You can find inspiration in every-
      thing” And if you can’t look again!

      Ordene er den engelske designer Paul Smiths, og de er blevet en slags ledetråd for mig. De, der har fulgt min færden i magasiner, bøger og tv, vil vide, at jeg elsker at stikke næsen i nye tendenser.
      Så velkommen til min skønhedsblog med trends fra den store, vide verden, som vil få dig til at ryste på hovedet, trække på smilebåndet, skifte indholdet ud i din toilettaske, tænke grønnere, få endnu smukkere hud, og måske endda gøre dig klogere. Mest af alt håber jeg, at de vil inspirere.


      Læs mere på www.charlottetorpegaard.com

    • Charlotte Torpegaard blog
    • BEAUTY INSIDER

      Eksisterer det ultimative skønhedstip?
      Findes den perfekte røde læbestift?
      Er økologi kommet for at blive?
      Virker mirakelcremer?
      Kan du tage ti år af din alder uden nål og tråd?
      Er det rød, hvid eller grøn te, du skal drikke nu?
      Ved du, hvilken mascara, der giver dig de længste vipper?



      VIL DU VIDE DET?


      Tilmeld dig nu og modtag gratis - og oven i hatten -
      mine 10 uundværlige skønhedstips til dagen derpå 
      direkte i din mailbox.


      Navn
      E-mail
       
    • SKØNHED KOMMER INDEFRA
      - men lidt læbestift skader jo ikke.

      Det er titlen på min skønhedsbibel, der udkom 28. oktober 2008, og allerede står på hylderne hos adskillige tusinde kvinder landet over. Bogen er fyldt med viden, oplevelser, tips og tanker om alt lige fra makeupartisternes bedste tricks, og hvordan man bruger brødristeren i skønhedssammenhæng, til hvorfor farmors tørbørstning igen er hot, og hvorfor økologi og grøn bevidsthed er så vigtigt.


    • FÅ SKØNHEDEN SERVERET

      Tilmeld dig som Beauty Insider og få besked om vores skønhedsaftener før alle andre. Vi afholder løbende skønhedsevents rundt omkring i landet, hvor du vil blive underholdt, guidet og ikke mindst klogere på dine skønhedsvaner. For hvad siger vores makeup egentlig om os? Kan du ændre din selvtillid ved at ændre indholdet på dit toiletbord? Hvad har du i virkeligheden brug for? Kender du de bedste tips til makeuppungen? Og til sæsonens look?

    • Beauty Bureau

      Kender du de ti bud for et succesfuldt pressemøde? Har du hørt om begrebet spray and pray? Er du rustet til forbrugernes krav og journalisternes forventninger? Ved du, hvad pre-cyckling er, og hvilke skønhedsmærker, der rykker internationalt?
      Er du klar over, hvordan en målrettet PR-indsats kan vende dine produkter fra so-so til succes?

      Hvis du arbejder professionelt i skønhedsbranchen, er du velkommen i mit
      Beauty Bureau

       

  • Seneste indlæg

  • Mest læste

  • Arkiv

    • RSS feed

      Bookmark and Share


  • disclaimer

    • Nærværende hjemmeside og nyhedsbrev er en personlig blog. Indholdet er derfor udtryk for Charlotte Torpegaards personlige erfaringer og oplevelser og skal således ikke tages som udtryk for de omtalte virksomheders holdninger eller anbefalinger.
      Produktbeskrivelserne på denne hjemmeside er udelukkende til generel information. Ilovebeauty v/Charlotte Torpegaard kan ikke garantere for beskrivelsernes nøjagtighed eller påtage sig noget erstatningsansvar ved anvendelse af produkterne eller metoderne, som beskrives.   Ilovebeauty kan ikke påtage sig ansvaret for lovligheden af indhold på og administration af de internetsider, der linkes til fra Ilovebeauty’s hjemmeside.
      Ilovebeauty og hjemmesidens samarbejdspartnere forbeholder sig alle rettigheder til varemærker, ophavsretligt beskyttet materiale og andet retsbeskyttet indhold på hjemmesiden. Materiale må alene downloades til personlig og ikke-erhvervsmæssig brug, og det downloadede materiale må ikke uden forudgående samtykke kopieres, bearbejdes eller på anden måde gøres til genstand for handlinger, der er forbeholdt indehaveren af de immaterielle rettigheder. Ilovebeauty forbeholder sig retten til at retsforfølge brugere, der krænker Ilovebeauty’s immaterielle rettigheder eller på anden måde misbruger hjemmesiden.
      Ilovebeauty kan ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brugen af indholdet af hjemmesiden. Denne ansvarsfraskrivelse omfatter direkte såvel som indirekte tab, herunder tab som følge af driftsforstyrrelser og lignende.