Posts Tagged ‘Dietrich’

Cool herreparfumer

21. december - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Blandt jeres parfumetips var der også én, der nævnte herreparfume til piger, og det er faktisk en stor trend i øjeblikket, at cool kvinder står frem og fortæller, at de bruger Chanel og Dior – til mænd. En af dem er fransk Vogues Carine Roitfeld, der bruger Yves Saint Laurents Opium for Men. Eller topmodellerne Kate Moss og Gemma Ward, der foretrækker Armani Code for Men, mens skuespiller Kiera Knightley elsker Issey Miyakes L’Eau d’Issey for Men. Det er blevet cool at bruge herreparfumer, og andre, der foretrækkes af kvinder, er Chanel Allure og Prada Infusion d’Iris for Men. Vi kender det også fra tidligere epoker. Som Coco Chanel, der i 1920’erne skabte røre i den ganske modeverden med en kollektion inspireret af herretøj. Og Marlene Dietrich, der gjorde det androgyne look mere end sexet. For det handler selvfølgelig ikke om at ligne en mand eller være maskulin, men om at understrege sin femininitet med et pift af noget råt. 

billede-61

Foto: CT

For your eyes

12. december - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Jeg blev inspireret af øjenskyggen backstage, og da jeg kom hjem, genfandt jeg til min store glæde Tromborgs Eyegrease, der er en cremet øjenskygge i fire nuancer. Den gyldne er helt perfekt til at lave et lignende look, og har du generelt lidt svært ved at kreere de så eftertragtede smoky eyes (perfekt til julens og nytårets fester), så er de mørke toner supergode – gerne med fingrene – til at give det helt rigtige tværede, sexede smoky eye-look. Begrebet smoky eyes stammer i øvrigt fra filmstjernen Marlene Dietrich, der lavede sine ved at sode en korkprop, som hun tværede om øjnene sammen med lidt vaseline.
 
Læs også Lovely Lanvin  
 
billede-41
Foto: Tromborg 
 

Godt begyndt

16. oktober - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Coco Chanel bar hvide kameliaer helt tæt på sit ansigt, så deres lys blev reflekteret smukt på hendes hud. Marlene Dietrich bad om at få børstet det pure guldstøv i ansigt og hår. Kvinder har altid brugt forskellige virkemidler til at få deres hud til at stråle. For der er ikke noget som en strålende, ensartet hud, der kan skabe opmærksomhed og endda tage år af din alder. Et af dem er foundation, der er basen for enhver makeup og tilbage på manges badeværelseshylder efter en lang sommer. Sammenligner du dit ansigt med et lærred, så er foundation den grunder, der skal til, før du kan begynde at lege med farverne. Er grundlaget ikke i orden, bliver resultatet det heller ikke. Følg med her på bloggen, hvor vi afliver et par myter. 

kate-moss-chanel-poster

Foto: Chanel