Posts Tagged ‘Chanel No. 5’

Flere roser

17. februar - 2012  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg lovede at vende tilbage til rosenprodukterne, for der er et par stykker mere, som absolut er værd at tjekke ud. I parfumeverdenen har rosen har altid været i fokus. I 1921 – femten år efter, at Armand Petitjean lancerede sin rosentrilogi med Lancôme som afsender (læs mere nedenfor) revolutionerede Coco Chanel parfumeverdenen med sin duftklassiker Chanel no. 5. Den var baseret på syntetiske aldehyder og majrose, der lyder navnet, fordi den kun blomstrer tre uger i maj og har en helt særlig duft, der breder sig i hele Grasse i Sydfrankrig, det eneste sted i verden, hvor den findes (læs mere her). Kort tid efter blev en anden duftklassiker Joy lanceret som verdens dyreste parfume, med ikke mindre end 28 dusin roser pr. flakon. På den mere moderne side har Valentino netop lanceret en ny duft, prydet med de tre blomsteremblemer, der også kendetegner husets couture. Selvfølgelig er rosen blandt dem. Klik ind igen og hør om roser i håret.

Foto: Valentino

My Week With Marilyn

27. januar - 2012  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Helt i tråd med Marilyn Monroes poseren på Bel Air Hotel i Hollywood (som jeg skrev om for et par dage siden), så var jeg forleden aften til gallapremiere på den meget omtalte My Week With Marilyn om en uge på et filmset med legenden Marilyn Monroe. Trods gode anmeldelser overbeviste den ikke helt mig, til gengæld fik jeg en ubændig lyst til at se alle de gamle film med Monroe, så det vil jeg bruge noget af weekenden til. Men der var et par skønhedstips i filmen, som er værd at skrive sig bag øret. Som da Marilyn fortæller, at hun godt nok sover i Chanel No.5, når hun er hjemme, men når hun er i England, sover hun i Yardley’s Lavender. Og da Judy Dench, i rollen som Dame Sybil, udtaler, at en ung kvinde bør bruge masser af mascara. En ældre kvinde endnu mere. 

Læs også More Marilyn

Foto: My Week With Marilyn

Mies vampede duft

18. august - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

”Jeg elsker London, men min yndlingsparfume pt. er inspireret af New York. Den hedder Vamp A NY fra Honoré des Prés. Jeg går ikke specielt op i, om mine parfumer er økologiske, men jeg elsker sødmen i denne duft. Og så gør det jo ikke noget, at den rent faktisk er økologisk. For et stykke tid siden forærede min kæreste mig Chanel No. 5. Det er min gå ud-duft. Den holder hele aftenen.”

Læs også Parfumer med twist

Foto: Honoré des Près og Chanel 

Det sker kun i Paris

9. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Der er ingen steder som Paris, der bakker op om sine modehuse. Jeg har engang oplevet, at Dior fik lov at lyse syv af byens monumenter op i rød i forbindelse med lanceringen af en ny læbestift for en international presse. Efter mørkets frembrud fik vi en guidet tour rundt i byen med små stop ved et rødt Eiffeltårn, en rød obelisk på Place de la Concorde og en rød triumfbue på Champs Elysées. Nu har Chanel fået lov at placere sin ikoniske No. 5 flakon, i form af intet mindre end 1.200 pailletter sat på i hånden, på Paris’ Musée d’Orsay, der ligger ved Seinen. Det er i hele januar, hvis du skulle være på de kanter. 

Foto: Chanel 

I Chanels ånd

20. maj - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jacques Polge er tredje generation af næser hos Chanel. Den første var Ernest Beaux, der kreerede den legendariske Chanel No. 5 samt Bois des Îles, Cuir de Russie og Gardénia. Coco Chanel blev introduceret til Beaux af Hertugen Dmitri af Rusland og akkurat som Chanel selv var han opslugt af at skabe en parfume, der kunne bryde med tiden. Beaux blev efterfulgt af Henri Robert, der skabte No. 19, Cristalle (en af mine egne Chanel-favoritter) og Pour Monsieur. Jacques Polge selv har stået bag blandt andre successer som Antaeus, Coco, Allure og Eau Première, der er en moderne fortolkning af Chanel No. 5. ”Da jeg startede hos Chanel, var det helt fra begyndelsen med at forstå huset, stilen og konceptet, før jeg kunne begynde at kreere. Jeg besøgte Mademoiselles lejlighed i Rue Cambon i Paris, hvor Chanels ånd er til stede overalt. Det inspirerede mig virkelig.” 

chanel-rue-cambon

Foto: Chanel

Du skal ære din parfume

20. maj - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Du stryger forbi parfumedisken i stormagasinet, griber en tilfældig flakon i farten og sætter sprayen helt tæt til huden. Giver den et ordentligt pift og gnider håndleddene mod hinanden. Stikker næsen helt ned i huden og lufter efter. Rynker på næsen og gentager seancen med en anden parfume. Og en tredje. Kigger hurtigt på flakonen, og ender med at købe den, der er på tilbud. Det kan du virkelig ikke være bekendt! Det er en respektløs måde at behandle parfumer på. Der sidder nemlig en parfumør – eller en såkaldt ’næse’ – der gennem mange år har lugtet sig frem til nye komponenter og sammensat dem, så du og dine omgivelser kan få en særlig oplevelse. En af disse er Jacques Polge, som jeg mødte i Grasse. Det er ham, der sikrer, at Chanel No. 5 dufter af Chanel No. 5. Blandt meget andet. 

chanel-no-5

Foto: Chanel No. 5 

Vidste du?

2. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

At hver morgen, når Coco Chanel forlod sin faste suite på Hotel Ritz for at gøre sin entré i butikken på den anden side af gaden i Rue Cambon, ringede hotelreceptionisten til førstedamen: "Mademoiselle er på vej!" Det var personalets hint til at løbe til butikkens indgang og spraye med Chanel No. 5, så Mademoiselle blev mødt af duften, når hun trådte ind to minutter senere. Se, det er dagligdagsglamour, der er værd at skrive sig bag øret! chanel_no5 Foto: Chanel