Posts Tagged ‘Botox’

Vippevækst

17. december - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Nu vi taler om vipper, vil jeg lige nævne en ny trend: Vippevækst. Forestil dig, at dine vipper bliver 25 procent længere, 106 procent tykkere og 18 procent mørkere, blot ved at smøre lidt gelé på dem hver dag? Det scenarie er ikke længere science fiction, men så småt ved at blive en realitet i skønhedsbranchen, hvor alle lige nu higer efter resultater. Bag de imponerende tal står firmaet Allergan, som du måske har hørt om i forbindelse med Botox, som de ligeledes står bag. Nu har de et nyt hit på markedet, Latisse, øjendråber, der har vist sig at have den gunstige bivirkning, at de får vipperne til at vokse hurtigere. Brooke Shields er efter sigende fan (som om hun havde brug for det). Latisse er ikke godkendt herhjemme, men det er andre (og nok mere humane) vippevækstprodukter, som jeg nok skal skrive om løbet af dagen. Det ene giver ret vilde resultater, og jeg har set det med egne øjne. 

billede-15

Foto: Allergan

Rynkemassage

10. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

En stor del af REN Bespoke Facial handler om massage. Hurra, tænker du, og ansigtsmassage er da også både fantastisk og afslappet, hvis det bliver gjort ordentligt. Men det er også mere end det. Det handler nemlig i høj grad om spændinger, når ansigtet slår de forkerte folder. Har du det med at bide ting i dig i løbet af dagen, eller stresser og bekymrer du dig mere end godt er, så viser det sig hurtigt som linjer i huden. Den gode nyhed er, at de kan masseres væk. RENs særlige udglattende massage er en mulighed. En anden er A.L.T.-massage, en slags ansigtsløftsterapi, der kan få dit ansigt tilbage i naturlige folder og findes mange steder i landet efterhånden. I Paris og London har førende trendsættere for længst skiftet Botox-injektionerne ud med blide tryk på huden, og selv backstage under modeugerne starter makeupartisterne med at give modellerne en gang ansigtsmassage. Personligt er jeg blevet afhængig. 

massage

Foto: MAC