I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
ILOVEBEAUTYboksen

Without further ado

Måske læste du med i går, hvor jeg afslørede en smule om, hvad ILOVEBEAUTY-sommerboksen handler om. Eller glowboksen skulle jeg måske kalde den. For den er fuld af produkter, der giver – og fremhæver – den smukke sommerglød som vi allesammen higer efter.

Der er både til gården og til gaden, som man siger, og ja, til kindbenene, til hænderne, til håret, ja faktisk er det hele vejen igennem en glødende boks som passer perfekt til din sommer(ferie).

Nogle af produkterne kender du allerede fra mine hylder, og nogle har du med stor sandsynlighed ikke stiftet bekendtskab med før. Der er både noget fra en berømt salon i Paris og fra en spa i samme by, noget fra det døde hav, noget fra New Yorks Soho og fra et andet sted i New York. Og så er der noget fra Saint Tropez.

Men i stedet for at læse spalte op og ned, så se med lige her 

(måske du allerede har opdaget filmen på Youtube))

Watch and glow.

Og ja, boksen lægger vi op i morgen – onsdag – aften klokken 20, hvis det er noget, du kunne tænke dig at få fingre i. Det er i onlineshoppen lige her.

4 Kommentarer

  • Svar
    Anne Mette K
    27. juni 2018 kl. 07:31

    Godmorgen Charlotte

    Jeg lurede youtube i går, det er jo den fineste sommerferie box du har fået skruet sammen. Jeg er måske lidt bekymret for hvor meget ‘katastrofe’ jeg kunne få ud af St. Tropez sheetmask’en 😄 Men nu må vi jo også først se om jeg kan være heldig denne gang.

    PS – må lige fortælle at det først for ganske nyligt gik det op for mig at jeg kommer fra præcis dem lille jyske by som Kirsten KW, hun er lidt ældre end mig, så jeg kender hende ikke som sådan (selv om det er en meget lille by:). De sidste år mine forældre levede boede de på samme vej som hendes forældre, så jeg havde hørt om ‘Kirsten der først var i Frankrig og derefter rejste til USA for at arbejde med Make-up og sådan noget’, som min mor formulerede det. Men ja, så mistede jeg dem for 18 år siden og har aldrig koblet de to ting sammen. Verden er lille, selv i det store 🙂

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      27. juni 2018 kl. 09:25

      Kære Anne Mette,

      Tak for din fine hilsen. Og først og fremmest dejligt at du synes om sommerboksen (jeg er også ret vild med den;). Mht. selvbrunermasken, så kan du sagtens styre det, hvis blot du følger forskrifterne og ikke lader den sidde mere end 5 minutter.

      Hvor pudsigt med Kirsten. Ja, verden er lille og altid meget mindre end man overhovedet kan forestille sig. Det skal jeg nævne for hende næste gang;)

      Held & lykke med boksen.

      De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Tanja
    28. juni 2018 kl. 15:32

    Hej Charlotte. Holder online shoppen ferie her i sommer på et tidspunkt eller kan jeg altid bestille ? kh. Tanja

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      30. juni 2018 kl. 11:23

      Kære Tanja,

      Mange tak for din hilsen. Onlineshoppen holder ikke ferie. Men i perioden mellem 11.juli og 1. august sender vi ikke fra dag til dag som vi plejer, men kun 1-2 gange om ugen. Du kan bestille når som helst, du ønsker, hvis blot du er opmærksom på, at der kan gå lidt længere tid før du modtager din pakke.

      Hvis du ved, at du står og mangler noget, så bestil endelig inden den 11. Så får vi det fluks frem til dig.

      Rigtig god sommer til dig.

      De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...