I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

While you sleep

Det har været et par travle dage med Westman Atelier på besøg (hold øje på Instagram, hvor vi kommer til at lægge flere videoer op over de kommende dage, med tips direkte fra Gucci Westmans makeupartister) og det kræver sin hudpleje at se frisk ud, når dagene er lange. Eller sin natcreme.

Jeg tyer til denne, og den hang deler jeg med pariserinderne.

For en god, aktiv natcreme er en fast del af den franske husholdning og et skønhedsprodukt, de franske kvinder aldrig går på kompromis med. De lader nemlig deres skønhedsprodukter gøre arbejdet, mens de sover. Når de oven i købet ved, at hudens temperatur stiger om natten og du dermed mister mere fugt, handler det selvfølgelig om at sikre, at huden får både ekstra fugt og regenererende næring.

Denne energigivende natcreme med C-vitamin og Ashwagandha er favoritter (86% oplever at huden er mere fugtet allerede efter første nat; 82% af dem siger, at deres hud ser synligt yngre ud og 91% siger, at deres hud ser sundere ud). Vitamin C får huden til at se klarere og mere ensartet ud, mens ashwagandha, som er en velkendt ayurvedisk ingrediens giver huden energi og udstråling som få andre ingredienser kan gøre det.

Jeg bruger den faktisk også ofte om dagen, når huden kræver en creme over Vintner’s Daughter. De to er en genial kombination, hvis du spørger mig.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...