I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Tusind tak for jeres opbakning i Aarhus

Hold op, hvor var det en stor fornøjelse at lave I LOVE BEAUTY Popup i Aarhus i sidste uge. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men Anne og jeg sad nærmest ikke ned fra vi landede med færgen onsdag aften til vi satte os på den igen fredag aften. Det samme gjaldt Katrine, der hjemme fra skønhedspavillonen fik sendt alle de ekstra Aarhus-ordrer på produkter, vi ikke havde med, afsted fra dag til dag.

Måske har du fulgt med på Instagram.

Det er altid så fint at møde alle jer bag de navne, vi kender så godt fra online-shoppen. Og få sat ansigt på.

Og vi lærte, at kokosvand ikke er helt så almindeligt at servere i Aarhus som det er i København, og at vores fine øko-shampoobarer virkelig faldt i smag (don’t miss, de er online nu og lige her).

Der var også virkelig gang i Diana Vreeland-parfumerne (jo, det er sådan det er – man er solgt, når man dufter til dem. Aarhus-favoritten var Simply Divine, som også er Gun-Britts yndlingsduft) og så var der selvfølgelig Vintner’s Daughter, der er et hit ligemeget hvor vi kommer frem.

Sidst, men ikke mindst, bliver der nu Rose Eye Bud’et løs i Aarhus også.

Vi kommer helt sikkert igen.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...