Den seneste store parfumenote, der virkelig slog igennem, var figen, som pludselig var dominerende i alt fra parfumer til duftlys. Det berømte Hotel Costes på Rue Faubourg-St. Honoré i Paris duftede af figen, og det samme gjorde trendimperiet Colette lidt længere nede ad gaden. Figner blev også brugt i duftlys fra Diptyque og Le Labo, og i adskillige parfumer. Den nye it-note er oud, en arabisk, lidt røgelsesagtig parfumeolie fra Aquilaria-træet. Den er brugt i årtusinder og hævdes at virke som et elskovsmiddel. Om det er derfor, at parfumører i øjeblikket drypper oud i formlerne vides ikke, men faktum er, at det af eksperter er udråbt som tidens nye duftnote. Find den blandt andet i Bond No. 9 Perfume Oud, som fås hos Illum.

Skønhed
To skæve parfumetrends #1
Forrige indlæg Derfor bruger vi parfume
Næste indlæg To skæve parfumetrends #2
Ingen Kommentarer