I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Tag et blomsterbad

Måske vejrudsigten ikke byder på det mest blomstrende vejr for weekenden (uh, jeg er virkelig træt af mørke, regn og gråvejr dag efter dag – nærmest energiforladt).

Den gode nyhed er at du selv kan fylde din weekend med lys og blomster.

Gå forbi din yndlingsblomsterhandler og forær dig selv en smuk buket (husk altid at købe hos de blomsterhandlere, hvor blomsterne dufter – ja, det lyder skørt, men langt de fleste blomster dufter ikke længere fordi de er industrifrembragt og dyrket uden kærlighed).

Tag et blomsterbad med en håndfuld tørret lavendel, kamille, rosenknopper, eller hvad du lige måtte have ved hånden eller i køkkenskabet. Kom det i badekarret eller fodbadet, synk ned og nyd roen og duften.

Læs bogen Ind i skoven af Dr. Qing Li om den japanske vej til bedre helbred med skovbadning. Shinrin-yoku hedder det og jeg har skrevet om det flere gange før.

Eller lad dig inspirere af vores 8 blomstrende tips i seneste nyhedsbrev her<< (og husk at du er meget velkommen på vores VIP-liste, hvis du ikke allerede er der. Du skriver dig på lige her<<)

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...