I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

#strawberrymakeup (jo, det er en trend og der er også en smoothie)

Det er skønhedsverdenens muse, Hailey Bieber, der står bag #strawberrymakeup – den nye skønhedstendens, der render som en løbeild på de sociale medier i øjeblikket. Vi kan godt forstå det, tendensen er nemlig (til forskel fra mange af de andre) en yderst klædelig tendens, der får dig til at se frisk og sund ud.

Strawberry Makeup handler om dine læber og kinder. Og om at blande to eller flere cremeblushes og duppe dem på, så de får farve som smukke jordbær. Så det kan godt være, at jordbærsæsonen var kort i år, men vi holder den gerne i hævd lidt længere.

Det er i øvrigt ikke kun Hailey Bieber, der elsker jordbær. På podiet hos Helmstedt i sidste uge til Copenhagen Fashion Week var der også fine jordbær på kjolerne; i øvrigt et Helmstedt-kendetegn.

Og vil du gå jordbærlinen helt ud, har Hailey Bieber lavet en jordbærsmoothie sammen med Erewhon, der giver sund, smuk hud. Vil du gøre den efter, blander du mandelmælk, frosne jordbær, avocado, dadler, ahornsirup, vanille, cremen fra kokosnød og kollagenpulver.

Blend og swirl med lidt jordbærsauce eller saft.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...