I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Ilovebeauty tips

Spis dig smuk!

Jeg har været til de fineste duftlanceringer i denne uge. Sådan nogle med kæmpe blomsterdekorationer, smukke emballager og interessante historier bag. Den ene var Jo Malone, som en del af jer vil kende for deres parfumer, der kan mikses til ens helt egen duft og for de fine æsker i cremefarvet og sort. Den anden var Aerin Lauders parfumer, der netop har fået premiere herhjemme. Endelig. Jeg mødte Aerin i Los Angeles for fem år siden, hvor hun lod mig få et lille kig på det mærke i eget navn, hun netop skulle til at lancere. Det skal jeg nok skrive meget mere om de kommende dage. Lige her og nu vil jeg dele en opskrift med jer på en Beautifying Smoothie Bowl med masser af bær og tilføjet den økologiske Beauty Elixir – skønhedspulveret, som jeg tidligere har skrevet om her skabt af den engelske nutritionist Karen Newby, hvis blends jeg har sat på hylderne i min lille skønhedspavillon og i skønhedswebshoppen naturligvis også. Den er god til morgenmad eller som et mellemmåltid eller dessert. Blend to spsk Beauty Elixir (vi taler nogle af de allerbedste antioxidanter som gojibær, acai, camu camu, baobab, ærteprotein og hvedegræs, og selvfølgelig stemplet med både Soil Association og Vegan) med 1 1/4 dl mandel- eller hasselnøddemælk, en stor håndfuld frosne kirsebær, en håndfuld frosne hindbær og jordbær, 1 kogt rødbede (jo, den er god nok – det smager godt, det lover jeg) og 1/2 spsk kakaopulver. Top med kakaonibs, bær og kokos efter smag. Voila. Så er der både mæthed og sundhed til både krop og hud.

Du kan læse mere om Beauty Elixir lige her<<

Du kunne også være interesseret i...

2 Kommentarer

  • Svar
    Karina
    13. marts 2017 kl. 09:41

    Lækkert og anderledes post. Tak for det, og tak for en dejlig blog i det hele taget 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    13. marts 2017 kl. 17:42

    Hvor dejligt at høre, Karina. Mange tak for din hilsen;)

Efterlad en kommentar