I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Skønhedskreativitet

Det behøver ikke at være så stringent og kedeligt med skønhedsprodukter. Det er tilladt at være lidt kreativ. Jeg bruger fx. øjencreme på neglebåndene, håndcreme i hårspidserne og olivenolie fra køkkenet i ansigtet.

Nogle gange er det, fordi jeg synes, at det er det bedste. Andre gange fordi det er dét, jeg har ved hånden. Og en af de ting, mange (stadig) har ved hånden, er den blå Nivea-creme. Mange hårartister bruger den til håret, men vidste du, at du også kan lave en ansigtsmaske, hvis du blander to teskefulde Nivea creme med en frisk æggeblomme og en teskefuld olivenolie? Rør sammen til masken er lysegul og blank, og kom den på ansigt og hals. Lad den sidde 10-15 minutter, og vask af i lunkent vand. Masken skulle være god til tør vinterhud. PS: Du kan også blande lidt Nivea creme med et par dråber japansk mintolie. Det skulle klare hud og hjerne.

13 Kommentarer

  • Svar
    Karen B.
    14. januar 2010 kl. 20:58

    Kære Charlotte,
    Den “gode” gamle Niveacreme er flydt med mineralske olier (terpentin!) og giver ikke huden fugt, men lægger sig bare som en overflade på huden!
    Jeg vil aldrig komme Niveacreme i nærheden af min hud – om det så galt livet!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    14. januar 2010 kl. 21:59

    Kære Karen,

    Tak for din kommentar. Der er en del diskussion om mineralske olier i skønhedsbranchen i øjeblikket. Jeg skal nok tage det op på bloggen på et tidspunkt.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Karen B.
    14. januar 2010 kl. 22:05

    Kære Charlotte,
    Det lyder godt;o)

  • Svar
    coco
    14. januar 2010 kl. 22:35

    Kære Charlotte

    Det er sjovt at alle er så “bange” for den gode gamle klassiker Nivea cremen pga petrolatum/parafinium.
    Jeg synes den er fantastisk til super tør og sensitiv hud.
    Jeg har prøvet alt; fra La Prairie, til øko- cremer, til de helt billige fra Nivea.
    Jeg spurgte min Dermatolog(som har en uddannelse på 15-16 år år!!) mht petrolatum.
    Hun siger det er helt fint at bruge smøre det på huden via diverse cremer ex Nivea cremen.
    Det er helt rent, blødgører huden og hjælper den med at holde på fugt;)

    Desuden skal der tilføjes at fx. Creme de La Mer hovedsageligt også består af petrolatum-præcis ligesom den fede fra Nivea…
    Alle hollywood stjernerne ville vel ikke smøre sig ind i det, når de lever af deres udseende, hvis den var så “bad”.

    Så hold jer endelig til jeres Dermatolog-hun har alligevel en 15-16 årig lang uddannelse bag sig.
    En Dermatolog er guld værd for en kvinde.

    Hvis man vil have flot hud…
    opskrift efter min Dermatolog:

    9 timers skønhedssøvn HVER nat.

    ingen rygning, stress,alkohol,coke.

    VAND VAND VAND.

    INGEN sol.

    Sund kost.

    Hun har lært mig at bruge solcreme faktor 50 sunblock året rundt.
    den mest effektive,forebyggende og billige antirynkecreme-og jeg er kun 21 år)

    Tak for en super fin blog:)

    KH Coco

  • Svar
    Astrid
    15. januar 2010 kl. 10:11

    Der er vel ingen der er dumme nok til at putte rå æg, der ikke er pasteuriserede, i ansigtet? Hej salmonella. Der skal kun 10 salmonellabaktierier til for at give dig en infektion. Og jo, de sidder på skallen på 9 ud af 10 æg, men ægget kommer i kontakt med skallen uanset hvad. Og der er salmonella inde i 10% af alle æg, uanset hvor økologiske og salmonellafri der står på pakken at de er. Måske en god ide at nævne i indlægget…

  • Svar
    Karen B.
    15. januar 2010 kl. 14:05

    Kære Coco,
    Dermatologer/hudlæger har ofte en ret anderledes holdning til hudpleje en f.eks. kosmetologer og kosmetikere. Hudlæger taler sjældent mod mineralske olier og parabener og fraråder også tit økologiske hudplejeprodukter, fordi de også er allergifremkaldende. Og på mange områder er jeg helt enig med dem. Selv om div. mærker påstår, at cremer kan trænge dybt ind i huden og bl.a. fjerne rynker, så ved vi jo alle godt, at det kan ikke lade sig gøre!
    Jeg tror, at hudlægers uddannelse stadig er meget traditionel, men at den vil udvikle sig med tiden til at blive lidt mere nuanceret, f.eks. med henblik på økologi.

    Ja, de fleste hudplejemærker indeholder mineralske olier – såvel Creme de la Mer som Nivea – men det er vel ikke en begrundelse for, at det er godt vel?

    Mht. hvad kendte bruger, så er deres metoder for at opnå “perfektion” ofte meget usunde og farlige for helbredet. Nicole Kidman er fyldt med restylane og botox’et til uigenkendelighed, mens stylist Rachel Zoe påstår at hun lever sundt, men tydeligvis ligner en anorektiker! Så berømtheder er i mine øjne ikke nødvendigvis dem, man skal efterabe.

  • Svar
    coco
    15. januar 2010 kl. 16:42

    Kære Karen

    Tak for dit svar:)
    Du har helt sikkert ret mht dermatologer-at deres holdning er anderledes end fx kosmetologer. Fx skal en dermatolog ikke sælge mig en helt masse produkter, ligesom min kosmetolog forsøger he;)Jeg føler at min dermatolog netop derfor er helt og aldeles ærlig…

    også mht rynkecremer. Vi ved jo alligevel godt at de ikke virker selvom de koster over 5000 kr.

    Det eneste som dokumenteret har en effekt imod rynker er receptpligtig A-vitamin syre crème.

    Men derfor kan vi da stadig håbe på at en dermatologs uddannelse vil udvikle sig og blive mere nuanceret.

    Men dermatologer behandler folk med alvorlige problemer såsom psoreasis, eksem etc.
    Derfor mener jeg stadig at de har en vis expertise som man roligt kan stole på+16 års uddannelse i baglommen:)

    Ja det er synd at de kendte ødelægger sig selv med masser af operationer-mais c la vie…

    Dog vil jeg stadig følge min dermatologs råd om at Nivea cremen og diverse andre cremer (ex la roche-posay,decubal etc) som indeholder gigantiske mængder af petrolatum er helt ok for huden.Føler virkelig at huden bliver blød, fugtet og glødende;)

    Jeg får masser af komplimenter for min hud, og folk tror jeg bruger en formue, så Nivea cremen gør vel sit job.
    Min farmor på 80 år har også brugt Nivea cremen 2 gange dagligt hele sit liv, hun har hud som er nærmest rynkefri, som en baby’s;)

    Men alle er forskellige, hvad der virker for mig, virker måske ikke for dig.

    Men jeg er bare virkeligt træt af at crème giganterne hele tiden forsøger at snyde kvinder til at tro på, at deres cremer har en stor effekt på deres hud. Det er lovligt bedrageri.

    Masser af søvn og vand er mere vigtigt end en creme, og det er gratis og nemt;)

    KH Coco

  • Svar
    Karen B.
    16. januar 2010 kl. 18:48

    Kære Coco,
    Der er ingen tvivl om hudlægers faglige ekspertise. Dog håber jeg, at din hudlæge har 16 års erfaring og ikke som du skriver brugt 16 år på at uddanne sig, for så må hun godt nok være dumpet et par gange;o)

    Men du er kun 21 år, og har du ingen problemer med f.eks. eksem eller acne, så burde din hud også være perfekt! Dit billede bliver nok en smule mere nuanceret, når du bliver ældre – så koster det en del mere pleje (og gode gener!) for fortsat at få komplimenter for din hud! Og dermed bliver man også langte mere kritisk med, hvad man putter i ansigtet!

    Så held & lykke med det;o)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    17. januar 2010 kl. 19:18

    Kære Astrid,

    Tak for din kommentar om æg og salmonella. Jeg er ret sikker på, at du skal være mere end almindeligt uheldig for at redde dig en salmonellainfektion, fordi du bruger en æggeblomme som ansigtsmaske. Godt nok optager huden de ting, du kommer på den, men alligevel.

    Du har ret i, at omgang med æg altid kræver god hygiejne, og det er selvfølgelig vigtigt at vaske hænder, når du har rørt ved æg, så du er sikker på ikke at ramme mund og svælg med en evt. infektion.

    Og alternativt kan du selvfølgelig altid vælge en pasteuriseret æggeblomme.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Marianne Jørgensen
    18. januar 2010 kl. 13:16

    Forbrugerrådet og Politiken om Nivea:

    http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/kropogkemi/article834186.ece

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    18. januar 2010 kl. 16:58

    Kære Coco, Karen og Marianne,

    Tak for jeres mange interessante kommentarer. Som lovet skal jeg nok følge op i nær fremtid med yderligere omkring især mineralske olier i skønhedsprodukter.

    Og Marianne, tak for linket. Det bør behørigt tilføjes, at denne artikel specifikt fritager Niveas traditionelle creme i den blå dåse, men udelukkende kritiserer Niveas øvrige produkter. Bare så der er orden i paragrafferne.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Ane L
    10. maj 2013 kl. 20:14

    Hej Charlotte.
    Jeg kan se at der er en del diskussion om den gode NIVEA creme. Jeg er en pige, med meget følsom og sart hud. Derudover har jeg været voldsomt plaget af eksem. Den blå NIVEA er en af de eneste cremer, jeg føler hjælper ordentligt, der ikke irriterer min hud.
    Jeg synes faktisk at den er ekstremt lækker.
    Tusinde tak for opskriften på den lækre ansigtsmaske.

    Lots of love

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    11. maj 2013 kl. 19:43

    Hej Ane,

    Mange tak for din hilsen og kommentar. Og dejligt at den blå Nivea-klassiker gør noget godt for din hud. Det er hermed givet videre.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar