I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Skal vi hjælpe dig med at finde den helt rette brynfarve?

Er der noget – vi og – Gucci Westman går op i, er det bryn (og ja, det er Gucci, der er den cool makeupguru, der står bag Westman Atelier). When I don’t have my brows, I feel naked, siger hun og kalder brynblyanten for ‘the one beauty staple she won’t leave home without’.

Det er der en vis sandsynlighed for, at du heller ikke vil, når du først har prøvet dem. Gå ud uden, forstås, for Bonne Brow giver vitterlig de smukkeste, naturlige bryn, der gør hele forskellen for dit ansigt. Og – som de gælder med alt fra Westman Atelier – kan alle være med. De er nemlig superlette at bruge.

Men hvilken af de fire farver skal du vælge?

Det er selvfølgelig let for de af jer, der handler hos os i skønhedspavillonen, hvor I kan komme forbi og få råd og vejledning til den rette farve. Online kan det være lidt mere tricky (selv om I naturligvis altid kan skrive til os og så matcher vi hjertens gerne), så derfor har vi lavet en særlig ‘browmatching event’ online på Instagram, hvor alle jer, der gerne vil have professionel hjælp til at få de smukkeste bryn og den helt rigtige farve, let kan benytte jer af lejligheden.

På pletten til at hjælpe jer står nemlig Gucci Westmans eget ekspertteam af makeupartister. De er verdensmestre i at matche online (alle jer, der har fået matchet foundation, ved allerede hvor dygtige, de er) og på tirsdag den 17. maj fra klokken 18.00-21.00 sidder de klar på tasterne til at hjælpe alle vores søde kunder og læsere med at finde den helt rette brynfarve (du er selvfølgelig også mere end velkommen til at spørge om alt muligt andet makeup).

Det foregår på Instagram og det er meget let.

Sådan gør du:

  1. Send et foto af dit ansigt/din hud uden makeup i naturligt dagslys i en besked på Instagram til @westmanateliershadematch
  2. Sørg for at man kan se dit hår og dine bryn
  3. Stil alle de spørgsmål om bryn, du har lyst til (på engelsk)
  4. Notér gerne I Love Beauty, så de ved, hvor du kommer fra
  5. Det skal gøres på tirsdag den 17.5 mellem klokken 18-21

Så vender Westman Ateliers eksperter tilbage med deres anbefaling i en besked til dig.

Husk at alt foregår på engelsk – det er Gucci Westmans eget team. Vi sidder også klar på Instagram og chatten samtidig, hvis noget er uklart eller du har brug for hjælp undervejs.

Jeg kan kun varmt anbefale jer at benytte jer af muligheden og I er selvfølgelig også velkomne til at spørge dem om tips til andre Westman Atelier-produkter (farver, anbefalinger osv.).

Det er jo ikke hver dag, at man har Gucci Westmans ekspert-team lige ved hånden.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...